(HEKSEJAGT)
Transmission
fra
Royal National Theatre i London
★★★★★☆
"En sælgers død" kan med en vis ret kaldes Arthur Millers mest bevægende skuespil, men spørgsmål er, om hans allerstørste bedrift som dramatiker ikke er "Heksejagt" ("The Crucible").
Royal National Theatres opsætning, der transmiteres til Cinemaxx ved Fisketorvet i København, hører ikke nødvendigvis til de mest uforglemmelige, dertil er spillet trods alt for ujævnt. Men den bekræfter ved sin insisteren på at lade teksten komme i første række, hvor mange nuancer og detaljer, at Arthur Miller har fået med i sit ætsende opgør med den ækle amerikanske Macarthyisme, der splittede en hel branches samhørighed i årtier.
I 60’erne fokuserede man på ungdommens opgør med de gamle magthavere, og i 70’erne blev det kønskampen – og i særdeleshed kvindekampen, der blev særlig belyst i stykket. I Royal National Theatres udgave mærker man visse lighedspunkter mellem dyningerne efter Me Too-opgøret, hvor mænd pludslig står anklaget for hændelser, der ligger mange årtier tilbage, og de mænd, der pludselig kommer under anklage, da de unge "hekse" kaste mistanke på dem.
The Royal National Theatre har tydeligvis gjort en indsats for at sikre større diversitet og højere etnisk variation på scenen, men det kunstneriske niveau virker ikke helt egalt endnu. Men efter pausen strammer iscenesætter Lyndsey Turner grebet, og forestillingen vokser i format. Es Devlins regnfulde dekoration får os til at forstå, at denne retsag ikke var nogen ordinær kriminalsag, men derimod et smerteligt opgør med et helt samfunds moral.
(Michael Søby)
