Damien Chazelle, der vandt en instruktør-Oscar for musicalen “La La Land”, er tilbage med en storladen hyldest til den frihed og dekadence, der herskede i Hollywood forud for tonefilmens gennembrud.
Vi følger den unge mexicaner Manuel, der går fra at skovle elefantlort til at jagte en høne ved en gigantisk vild filmfest i 20’ernes Los Angeles. Han forelsker sig i den destruktive Nellie og kommer under filmstjernen Jack Conrads beskyttende vinger.
BABYLON svælger i filmbyens skandaler og vulgaritet, og Damien Chazelle har både blik for den voksende filmbys charme og faldgrubber. En ganske ødsel produktion med prægtige kulisser, frække kostumer og et hæsblæsende soundtrack, der blev belønnet med en Golden Globe.
Fans af filmhistorie vil nyde at finde kærlige hilsener både til Marlene Dietrichs amerikanske gennembrudsfilm “Marocco” (der dog først fik premiere i 1930) og til “Singin’ in the Rain” – sangen såvel som musicalen.
Det mexicanske sexsymbol Diego Calva leverer filmens fineste præstation, og blev da også nomineret til en Golden Globe for sin indsats i hovedrollen. En manisk overspillende Margot Robbie agerer det ambitiøse stjernefrø Nellie, og Brad Pitt er i sit es som den karimatiske og i stigende grad desilluonerede filmhelt Jack Conrad.
På trods af en spilletid på over tre timer er BABYLON ualmindelig underholdende, men bliver i stigende grad en gravskrift over det Hollywood, der fødte de allerførste filmdrømme. En hektisk filmmontage i filmens sidste del antyder, at Damien Chazelle anser filmkunsten for død.
Alligevel lader han sin hovedperson smile forsigtigt ved gensynet med en sang fra den musical, der mere end nogen anden markerede den svære overgang fra stumfilm til tonefilm. For hvis Hollywood-filmen har givet os een ting, så er det håb. Et håb, der trodser alverdens smerte og al sund fornuft, og som i BABYLON fremstår som vores allersidste chance for overlevelse.
