MINI-ZLATAN

OG

ONKEL TOMMY

★★★☆☆☆

På trods af den danske eftersynkronisering er man ikke et sekund i tvivl om, at MINI-ZLATAN OG ONKEL TOMMY er en svensk film.

De løftede pegefingre står nærmest i kø, og diversiteten proppes demonstrativt ned i halsen på os på en kunstig og ucharmrende facon. Man kommer faktisk til at tænke på den Ikea-liderlige Mikael Persbrandt i de nye afsnit af TV-serien "Riget", hvor han har svært ved at overbevise danskerne om fordelene ved kønsneutralitet.

Filmens hovedperson, en ret usympatisk 8-årige pige ved navn Ella, rynker på næsen af bedstemors flæskeæggekage og vil naturligvis hellere spise sushi med sin homoonkel.

Hun kommanderer ikke blot med sin onkel, men også med hans trans-kollega, og da onklen får sig en hollandsk kæreste, der faktisk forærer hende gaver og spille fodbold med hende, gør hun alt for at chikanere ham

Hun kalder familiens tvillingebrødre for miljømonstre, fordi de har en stor bil, men når hun selv har brug for at skulle et sted hen, er bilen ok. Ella låner også lille vens kæledyr, men passer ikke særlig godt på dem, og pludselig er de væk, og der er vennen så også.

Heldigvis lærer Ella på mirakuløst noget undervejs, men noget det meste af tiden er hun bare møgirriterende, og derfor bliver denne frelste feel good-komedie ikke ganske vellykket.

Instruktøren Christian Lo har ellers specialiseret sig i pædagogiske børnefilm, og filmen har allerede været en pæn succes i Sverige. Det blir den dog næppe i Danmark, selvom der givet ligger flere smukke intentioner bag.