KATJA KABANOVA

★★★★☆☆

Den tjekkiske Leoš Janáček blev for alvor kendt i Danmark i forbindelse med Det Kongelige Teater opsætning af "Den fiffige lille ræv" i 1963 med bl.a. Ellen Winther Lembourn og Poul Bundgaard i hovedroller. I 2012 forsøgte man sig med en opsætning ude på Operaen og lancerede den som en familieforestilling, men den gik ikke – dertil er både handlingen og musikken trods alt for kompleks.

Gisela Stille forekom i 2012 noget fejlplaceret i rollen som "Den fiffige lille ræv", men nu får hun revanche i en andet af Janáčeks hovedværker som KATJA KABANOVA på Det Kongelige Teaters smukke Gamle Scene. Sangligt løser hun opgaven eksemplarisk, men man kan diskutere, om hun også når i mål rent dramatisk. Katjas frihedskamp kræver et helt særligt temperament, og den svale Gisela Stille har bare andre kvaliteter.

Operaen er bygger på skuespillet "Storm" (også kendt som "Uvejr) af Alexander Ostrovskij, en af de største realister indenfor russisk dramatik. Sidste gang KATJA KABANOVA blev opført i Danmark var i Den Jyske Operas udgave i 2013 med Pavla Vykopalova i titelrollen.

Hvor Det Jyske Operas udgave lænte sig op ad den realitiske stil som også det litterære forlæg bar præg af, så går iscenesætteren Damiano Michieletto og hans scenograf Paulo Fantin til opgaven med en forkærlighed for symboler. Fuglebure i alle størrelser kommer til at dominere scenebilledet i stadig højere grad, og når KATJA KABANOVA selv kravler ind i et bur, hvor der ligger englevinger, så er det så massivt et symbol, at det skurer i forhold til Janáček meget ligefremme historie om en kvindes forsøg på frigørelse.

Vægene er hvide, og fungerer dermed både som kirke, hospital eller fængsel, men hvornår det er det ene fremfor det andet synes til tider uklart.
Men musikken har en hypnotisk skønhed, der forløses af Det Kongelige Kapel med Michael Boder som ansvarlig for den musikalske ledelse og Tobias Sneh Durholm som koncertmester.

Det Kongelige Operakor med Steven Moore som korsyngemester bakker også smukt op omkring en række fortræffelige solister: Tidløse Gert Henning-Jensen som Boris, magtfulde Johanne Bock som hyklerisk svigermor, og ikke mindst Jacob Skov Andersen som Vanja. Nævnes bør også Troels Kortegaard Ullerup for at varetage den svære rolle som engel med diskret poesi.

KATJA KABANOVA har således flere kvaliteter end mangler, men vi har endnu til gode at opleve Janáčeks Katja i en tilfredsstillende scenografi.

(Michael Søby)