ANNAS SANG

★★★★★☆

af

Benjamin Koppel

Forlaget Gyldendal

Sprog og musik hænger særdeles godt sammen. Hvis ikke der er musik i sproget, bliver vi næppe
fanget som læser. Et sprog kan have mange toner og hensætte læseren i en bestemt følelsestilstand.
Dygtige forfattere kan fremmane scener via sproget og skabe en stemning, der varierer mellem dur
og mol.

At det kan være en fordel at være udøvende musiker, hvis man skal skrive en roman, beviser den
danske musiker Benjamin Koppel, der debuterer med romanen ANNAS SANG. Romanen bygger
på hans egen jødiske families historie. Den er skrevet med stor sans for karakterernes
egensindigheder og historiens kværnende gang.

I ANNAS SANG er Koppel blevet til Koppelman. Familien Koppelman lever et stilfærdigt liv i
København – nærmere bestemt Fiolstræde. De er rundet og styret af jødiske traditioner og
familieværdier. Oprindeligt kommer de fra den polske by Blazki, men som mange andre jøder har
de søgt mod andre himmelstrøg i håbet om en bedre tilværelse.

Familen består af skædderen Koppelman og moderen Bruche, samt deres fire sønner og datteren
Hannah. Det er strenge ortodoske jødiske regler, der dominerer i husholdningen, og særligt Bruche
håndhæver dem med store nidkærhed og ærefrygt. Af den grund står Hannah til at blive gift væk i et
arrangeret ægteskab. Hannah er dog forelsket i danske Aksel. Men et giftermål med ham vil kaste
skam over familien. 

Hannah er romanens fikspunkt. Hun er en fabulerende dagdrømmer og håbløs romantiker, der
holder af at læse Kierkegaard. Hendes altoverskyggende lidenskab er dog musikken. Brahms er den komponist, der står hendes hjerte mest nær. Således er romanens ledemotiv netop musikken – både den klassiske og mere moderne. I romanen er der referencer til mange komponister som Verdi og sangere som Edith Piaf. Det er en verden af i går, der udfoldes gennem fortællingen.

Et af romanens smukkeste og mest rørende afsnit er Hannahs rejse til Paris. Det er her og flere
andre steder, at Koppel viser sin fortrinlige evne, når det gælder miljøtegning. Det er ligeledes en
fornøjelse at læse om mellemkrigstidens København med al dens liv og leben samt de mange skæve
og skøre personager, der befolker byen.

ANNAS SANG er først og fremmest en gribende skæbnefortælling, hvor verdenshistoriske
begivenheder trænger sig på og ændrer karakterernes livsbaner undervejs. Det er med dirrende
anspændthed, man læser om Danmark i slutningen af 1930’erne, fordi man udmærket ved, at et årti
senere venter barbari og folkemord.

Selvom bogen ikke svælger i forfærdeligheder, mærker man den knugende angst, da nazismen marcherer over Europas kontinent og ind over Danmarks grænser.

Benjamin Koppel gør klogt i ikke at male med de helt store dramatiske penselstrøg, men konstant
lade sin karakterer være romanens centrale nøglepunkter. Det store historiske drama afspejles som bekendt ofte i det lille menneskelige drama. Hannah forbliver den prisme, vi ser og oplever
begivenhederne igennem.

Flugtmotivet er en gennemgående figur i ANNAS SANG fra familiens flugt fra Polen og senere til
Sverige under krigen. Musikken og kunsten er også en flugtvej for Anna, når hun mærker de
snærende jødiske konventioner og Toraens strenge forskrifter. Anna er en moderne og sekulær jøde.
En facetteret kvinde man let lader sig fascinere af.

Lad det være sagt kort: Benjamin Koppel er en virtuos skribent. Han skriver lyslevende og med stor
sproglig variation og rigdom om menneskets bestræbelser og lidelser. Det er nærliggende at
sammenligne Koppels fremmestillingsform med en andante – et musikstykke i et langsomt og roligt
flydende tempo.

ANNAS SANG er en smuk og medrivende roman med stor klangbund. Den er mest af alt en hyldest til kvindens ukuelige og viljestærke væsen.

(Gæsteanmelder: Niels Roe)