★★★★★☆
Gioachini Rossinis ASKEPOT får en både flot og festlig opsætning i Operaen takket være et frugtbart samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Den Norske Opera og Ballett samt Opéra de Lyon.
Daniel Unger og iscensætter Stefan Herheims ødsle scenografi fungerer både i det store og det lille format med et mylder af magiske detaljer, der kan forandre en rengøringsvogn til en karet.
Esther Bialas vittige kostumer understøttes af gloriøse parykker i en overdådig farvemosaik, der kræver stærke nerver.
Brasilianske Josy Santos låner både sødme, nærvær og stemme til titelrollen, og Matteo Macchioni giver hende godt modspil – også vokalt som prinsen, der udgiver sig for at være kammertjener. Tomi Punkeri er kostelig morsom som kammertjeneren, der agerer prins, og Miklós Sebestyén har i bedste forstand scenisk pondus som Don Magnifico.
Både kor og kapel synes i topform, men flere af gæstesangerne havde ikke tilstrækkelig kraft i stemmen i de stille passager og blev overdøvet af orkesteret.
Dirigenten Steven Moore havde da også nok og se til, da han ikke bare var blevet tildelt replikker, men også dukkede op på scenen med et ikke ubetydeligt lune.
Denne opsætning af ASKEPOT startede lidt sløvt, men kom siden i den grad efter det, så Opera Hedeland skal virkelig være opfindsomme, hvis de skal overgå dette musikalske festfyrværkeri af en forestilling.
(Michael Søby)
