MASKERADE

★★★★☆☆

Designmuseets ledelse har af egoistiske grunde valgt at smadre en fornem teatertradition i deres smukke gårdhave, og dermed forvist Grønnegårds Teatret til Odd Fellow Palæets have længere nede af Bredgade. Her må en gruppe hårdtarbejdende skuespillere forsøge at overdøve en til stadighed mere højtråbende mågeflok, og samtidig bevarer den underfundige humor i Holbergs tekst.

Morten Suurballe er en prægtig Jeronimus, der er velsignet med en forlystelsessyg viv, spillet med boblende humør af Christiane Gjellerup Koch. Deres søn Leander (indtagende fremstillet af Lukas Toya) slægter moderen på i den henseende, og har på MASKERADE forelsket sig i den charmante Leonora (besnærende gestaltet af Laura Skjoldborg), og hun i ham.

Hverken Jeronimus eller Leonoras elegante mor (vittige Anette Støvelbæk) er begejstrede for denne nye forbindelse, da de selv havde arrangeret ægteskaber for deres børn. Men Leanders tjener Henrik (en rolle, der giver dynamiske Patrick Baurichter lov til øse af sin alt for sjældent udnyttede humoristiske sans) udstiller herskabets dårskaber med støtte fra tjenestefolkene Arv og Pernille (talenterne Matthias Flint og Camilla Lau).

Kevin Oliver Eagle sørger for musikalsk assitance på scenen, og Steffen Aarfings æble-scenografi giver god mening i forhold til Charlotte Munksøs tekstbearbejdelse.

De medvirkende tager sig attraktivt ud i Marie í Dalis kostumer, og Charlotte Munksøs iscenesættelse sikrer et harmonisk ensemble, hvor alle har deres momenter.

En time og 40 minutters MASKERADE er en fryd, især hvis man har husket at tage tæppe med, og man glæder sig over, at Grønnegårds Teatret i det mindste har muligheder for at fortsætte deres virke, for undvære deres forestillinger kan man bare ikke.

(Michael Søby)