-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

MOD TIL AT DRÆBE

★★★★★★

To af Danmark bedste skuespillere Ole Sørensen og Thomas Jacob Clausen afholder topmøde på Teater V i Lars Noréns MOD TIL AT DRÆBE iscenesat af Rasmus Ask.

Forestillingen er produceret af Teatret Møllen og gæstespiller i Valby i forbindelse med teaterfestivalen CPH STAGE.

Publikum sidder rundt om den firkantede scene - en mental boksering, hvor en far og en søn hver på deres måde kæmper en kamp om overlevelse. Da stykket åbner er de for længst kørt fast i et betændt forhold, men blodets bånd skal jo være tykkere end vand. Da sønnens veninde (en velspillende Durita Dahl Andreassen) dukker op, bærer hun ufrivilligt brænde til bålet - med fatale følger.

Iscenesætter Rasmus Ask har ligesom i "Den første sten", en anden af Møllens fremragende forestillinger, formået at skære helt ind til benet i denne rystende tekst for så at gå videre helt ned i marven.

Ole Sørensen og Thomas Jacob Clausen har spillet sammen flere gange tidligere, og tydeligvis opnået en ganske særlig fortrolighed på en scene, som kommer dem til gode nu, hvor de skal spiller far og søn.

Begge er på deres kunsts højde i disse år. Ole Sørensen vandt en uhyre velfortjent Reumert for sin præstation som faderen i MOD TIL AT DRÆBE, og Thomas Jacob Clausen blev i i 2020 nomineret som årets skuespiller af cphculture.dk for sin indsats i "Det ensomme hjerte", ligeledes iscenesat af Rasmus Ask.

MOD TIL DRÆBE markerer kulminationen i sambejdet mellem to skuespillere, der aldrig springer over hvor gærdet er lavest, og som med et mylder af detajler får skabt levende mennesker, som vi forstår, selvom det gør ondt.

De veksler sublimt mellem sønderjysk dialekt og såkaldt rigsdansk, og hvert et blik, hver en bevægelse har en betydning. Mere nøgent, rent og sandt bliver teater ikke.

Rasmus Ask og Nikolaj Mineka gemmer sågar en visuel overraskelse til os, der rammer os som et chok til sidst og sidder i kroppen længe efter.
MOD TIL ET DRÆBE er den totalel triumf for Teatret Møllen og dens skuespillere, ikke mindst Thomas Jacob Clausen og Ole Sørensen.

 

(Michael Søby)





 

I