★★★★☆☆
Hella Joofs populære musikalske folkekomedie OH HAPPY DAY fra 2004 måtte naturligvis blive til en scenemusical. Dens forfriskende brug af gospel bringer mindelser om "Halløj i klostret" ("Sister Act") med Whoopi Goldberg i front, men OH HAPPY DAY udspiller sig i en dorsk dansk landsby.
Her møder vi Hannah og hendes svigerinde Grethe, der begge får et godt øje til den flotte korleder Jackson, da han gæsteoptræder med et gospelkor. En flov bilulykke gør, at Jackson strander i den visne landby, som vækkes til live, da Hannah og Grethe får ham overtalt til at danne et gospelkor i den lille by.
Marie Mondrup spiller med lavmælt finesse rollen som Hannah, der først i det afsluttende nummer for alvor folder sig ud rent vokal. Christopher Læssø er lige til at forelske sig i som Jackson, og Ulla Vejby får et festligt teatergennembrud som Hannahs rapkæftede svigerinde. Det lover godt for fremtiden, og til efteråret skal den populære skuespillerinde fra "Badehotellet" debutere som revyskuespiller i Pejseshowet ved Brædstrup.
Også Kristian Boland, Jesper Riefenstahl, Tom Jensen, og Troels Malling leverer alle gode præstationer, mens Signe Kærup Dahl og Jacob Moth-Poulsen kæmper bravt med unødvendigt karrikerede biroller.
Sisse Gerd Jørgensen har skabt nogle små fine hjem på scenen i en umiddelbart elegant turné-scenografi. Men lidt for ofte oplever man, at spillet blivet klemt derinde, og når man så også kan se en teknikker åbne og lukke dørene, så ryger elegancen.
Iscenesætter Rolf Heim har ikke i tilstrækkelig grad formået at opdatere filmens univers, og selv ude på landet har holdninger til mørke hudfarve, økologi og kønsroller ændret sig siden 2004.
Gospel-numrene fungerer upåklageligt, men mange af de øvrige musikalske indslag aldrig finder den rigtige stil. F.eks. ligner det Bob Fosse-agtige knipse-nummer et levn fra Rolf Heims "Cabaret"-forestilling i Aalborg.
Musikerne Tom Bilde, Jonas Munck Hansen og Anders Ortman og et stor gospel-kor bidrager dog til, at vi ikke går skuffede hjem, og selvom den melankolske stemning tynger rigeligt i anden akt, så bliver det den godmodige grundfølelse, den generelle spillelyst og især Marie Mondrup, som vi vil huske denne opsætning for.
(Michael Søby)
