MORGENLANDET

★★★☆☆☆

Julie Maj Jakobsen hører blandt vores mest interessante dramatikere, der tør tage livtag med nogle af vort tids største udfordringer, så derfor er der også store forventningerne til hendes dramatik hver gang.

Aalborg Teater har haft stort udbytte af hende som husdramatiker – ikke mindst i forbindelse med en trilogi, der undersøger forholdet mellem os – europæerne og flygtninge fra de såkaldte ikke-europæiske land. Reumert-vinderen "Aftenlandet" udspillede sig på et motorvejscafeteria, hvor en strøm af flygtninge pludselig stod lige udenfor og kiggede ind. "Efter Branden" viste os med al ønskelig tydelighed, hvor vanskeligt det kan være at komme ghetto-dannelserne til livs. Med MORGENLANDET forsøger Julie Maj Jakobsen at skildre den polarisering, der dræber al dialog, uanset på hvilken side man står.

På en markedsplads med tre mobile skur møder vi fem mænd og to kvinder, der tilsyneladende blot prøver at leve deres liv på normal vis. Men pludselig bliver de vidne til en musikalsk aktion med politiske over- eller undertoner, hvilket farver stemningen på pladsen. Især en kvindelig journalist tager meget på vej, og følelsen af fællesskab synes at være trængt i baggrunden.

MORGENLANDET rummer en række præcise, tankevækkende observationer, men man kan diskutere, hvor meget dramatik, der bliver ud af det. Stykket giver relativt få spillemæssige udfordringer for de medvirkende, og et godt hold skuespillere som dette har krav på at blive bruge noget mere.

Mulighederne synes til dels at være der i teksten, men man savner, at et eventuelt engagement fra iscenesætteren Camilla Cold Andersens side forplanter sig til publikum. Hun får dog holdet til at virke som en helhed og det er dog noget.

Scenografen Andrea Lindeneg synes eller at have haft en fest med at indrette de tre små mobile hytter, som er hovedingrediensen i scenografien. Hver sin verden i hver sin lille hytte. Men hvad med selve markedspladsen – alt det udenfor hytterne? Her savner man en overordnet scenografisk ide.

Tak til holdet skal der dog lyde- og i særdeleshed tak til dramatiker Julie Maj Jakobsen for endnu en mulighed for i teatersammenhæng at spejle os i vor samtid.

(Michael Søby)