NIGHTMARE ALLEY

★★★★★☆

"Lykkeridderen" – eller NIGHTMARE ALLEY, som den hed oprindeligt – er en noget overset film noir fra 1947 med Tyrone Power. Filmens instruktør Edmund Goulding var manden bag Bette Davis-perler som "Sejr over mørket" og "Den store løgn" såvel som Oscar-belønnede klassikere som "Grand Hotel" og "Knivens æg".

Guillermo del Toro har som opfølger til sit Oscar-hit "The Shape of Water" skabt en stjernefunklende farverig genindspilning af NIGHTMARE ALLEY, der spås gode chancer for Oscar-nomineringer i flere kategorier.

Handlingen udspiller sig bl.a. i et atmosfærerigt cirkusmiljø, sublimt indfanget af den danske fotograf Dan Laustsen. Både han og de ansvarlige for filmkulisserne og kostumerne anses blandt favoritterne i deres respektive Oscar-kategorier.

Vi følger Stanton – stilsikkert spillet af Bradley Cooper – uden at vi glemme Tyrone Powers karisma fra den første film. Stanton søger job i cirkus, og da tankelæseren Zeena (den altid fortræffelige Toni Colette) får et god øje til ham, skaffer hun ham et job som assistent for hendes mand, Pete (bevægende spillet af David Straithairn).

Men Stanton besnærer den unge Molly (hemmelighedsfulde Rooney Mara), der for sent opdager Stantons sande karakter, men som også opnår succes gennem Stanton, der har afluret sin afdøde chefs bedste trik.

En kalkulerende psykiater (glamourøst portrætteret af Cate Blanchett) fanger Stantons opmærksomhed, men spørgsmålet er, om han denne gang har mødt sin overmand?

Guillermo del Toros film er en formfuldendt hyldest til en filmgenre, man troede var død. Med en længde på to-en-halv time kan man muligvis diskutere, om han til dels har haft for frie hænder.

Men ligesom "The Shape of Water" hyldede de klassiske musicals, fremstår NIGHTMARE ALLEY som en kærlighedserklæring til film noir-genren, og er dermed ikke helt så glat og kynisk, som dens hovedperson måske kan give indtryk af?