-
Forside

logo logo logo

 

 

 

PRÆSTEN OG ÅNDEMANEREN

+

UDSIGT

 

★★★★★


Teater freezeProductions og Hanne Trap Friis har gjort en stor indsats for udbrede grønlandsk (teater)kultur og det seneste udspil kan bl.a. opleves på Skuespilhusets Lille Scene, hvis man er hurtig.
Forestillingen består af to een-aktere - begge forfattet med stor indsigt af Makka Kleist, der spiller den kvindelige hovedrolle i begge stykker.

I PRÆSTEN OG ÅNDEMAGEREN spiller hun den grønlandske åndemagerske Inuit, hvis naturopfattelse og generelle verdensforståelse støder sammen med den dansk/norske præst Hans Egedes fortolkning af kristendommen.

Den norske skuespiller Svenn B. Syrin spiller Hans Egede med både værdighed og noblesse, og danner dermed en herlig kontrast til den mere umiddelbare og ligefremme Inuit, som Makka Kleist giver både humor og gennemslagskraft.

Men det er efter pausen - i monologen UDSIGT, at det for alvor går op for publikum, at Makka Gleist ikke kun er en god dramatiker, men også en skuespillerinde med et betydeligt dramatisk talent.

Hun spiller en kvinde, der er rykket fra bygden og ind i en grå betonbygning. Herfra må hun nøjes med at nyde udsigten. Den giver hende også mulighed for at holde øje med, hvem der kysser med hvem, således at hun som den første ved, hvem der er far til det barn, som ofte dukker op 9 måneder senere.

Hun glæder sig over, at der er vand og varme i lejligheden, men fortæller også om, hvor svært det var for hendes mand Kaali, at skulle slå sine 16 hunde ihjel forud for indflytningen. Især afskeden med den sidste var svær, da den engang havde reddet hans liv.

Det stående bifald efter forestillingen gjalt ikke mindst Makka Gleists bevægende portræt, der bekræftede hvorfor hun regnes for en af Grønlands førende skuespillerinder.

 

(Michael Søby)


 

I