-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 


 

★★★★★★

 

SAMLEDE DIGTE

&

AFORISMER

af

Edith Södergran

Forlaget Skjødt


Digtekunsten kan føre en op i de smukkeste luftlag og ned i de mørkeste katakomber. En sådan rejse tager den finlandssvenske digter Edith Södergran (1892-1923) læseren med på. I SAMLEDE DIGTE & AFORISMER træder et lysende digtergeni med en uforlignelig evne til at indkapsle eksistentielle følelser og tanker frem.

Edith Södergran var en moderne digter forud for sin tid, men samtidig en digter der var bundet af sin tid. Helt præcist en digter der kan læses til alle tider. Hun blev født i Skt. Petersborg af finsk-svenske forældre og debuterede med digtsamlingen ”Dikter” i 1916. Herefter fulgte samlinger som ”Septemberlyren”, ”Rosenalteret” og ”Landet som ikke er”. Ulykkeligvis døde hun i 1923 – blot 31 år gammel. Tuberkulose var stærkt medvirkende til dette.

I sin samtid blev Södergran ringeagtet og latterliggjort. Med tiden er hun med god grund blevet udråbt til en uomgængelig skikkelse i nordisk litteratur. En digterpioner der på mange måder foregreb den modernistiske bevægelse i anden halvdel af det 20. århundrede.

Selv var Södergran inspireret af tysk ekspressionisme og fransk symbolisme. Hun skrev sågar på tysk, russisk og fransk, men det blev alligevel hendes modersmål svensk, der skulle sikre hende en plads i det litterære panteon. Et sprog hun ikke var blevet undervist i under hendes skoletid i Skt. Petersborg.

Med en samlet udgave af Södergrans foran sig, bliver det væsentlig lettere at destillere grundtemaerne i hendes digte. Kroppen, kærligheden, barndommen naturen og troen er gennemgående motiver i hende digte. Allerede i et af de første digte ”Dagen kølner” skildres et erotisk kærlighedsforhold med naturlyriske allusioner. Det religiøse er meget prægnant i digtet ”Gud”. Her omtales Gud som en pude.

Et andet digt der gør et voldsomt indtryk, er det virtuose og sanselige digt ”Fragment” fra digtsamlingen ”Septemberlyren”. Her fremmanes et lyslevende stemningsbillede af hendes barndomsby Skt. Petersborg. I dette digt og stort set alle andre bryder Södergran med den klassiske rimstruktur til fordel for frie vers.

Den eksperimenterende i stil i mange af hendes digte benytter i stort omfang et synligt digterjeg. Det gør digtene langt mere identificerbare og personlige. Samtidig benytter Södergran metaforer og sammenligninger i rigt mål. Sproget i hendes digte er ofte højstemt, sitrende, ekspressivt og melankolsk.

Et sted skriver Södergran, at hendes digte er skødesløse håndtegninger. Hvad hun mente med dette, er en smule uklart. Södergrans digte er ikke ligefrem skødesløse – de er skrevet med et suverænt gehør for sproget og med et rigt univers af templer, guder, fabler og naturscener. SAMLEDE DIGTE & AFORISMER bør være obligatorisk læsning for alle, der værdsætter stor og sansemættet lyrik.

 

(Gæsteanmelder: Niels Roe)



 

I