-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

LAST NIGHT IN SOHO

★★★★★


Instruktøren Edgar Wright kan bryste sig af en alsidig baggrund, der omfatter musikvideo for stjerner som Beck og Pharrell Williams, en lang række tv-serier samt spillefilm som den skræve "Scott Pilgrim mod verden" og den overraskende publikumsucces "Baby Driver". Tidligere på året fik hans anerkendte dokumentarfilm om "The Sparks Brothers" dansk biografpremiere, og nu følger så Edgar Wrights mest ambitiøse spillefilmprojekt til dato, LAST NIGHT IN SOHO.

Thomasin McKenzie (der har en mindre rolle i Oscar-favoritten "The Power of the Dog") spiller en wanna-be tøjdesigner, der drager til London for at uddanne sig. Men det viser sig at være et stort psykisk pres for hende og samtidig med at hun forbyder sig i den tøjstil, der kendetegnede London i de vilde 60'ere, hjemsøges hun af en ung wanna-be sangerinde, hvis triste skæbne i uhyggelig grad begynder at ligne hendes egen.

Thomasin McKenzie formår på disket vis at skildre den unge håbefuld piges drømmeverden, der udvikler sig til et langvarigt mareridt. Anya Taylor-Joy viser, at hun ikke blot har en vis stjerneudstråling, men hun faktisk kan synge og danse ganske nydeligt i rollen som kvinden, hvis skæbne vor hovedperson begynder at spejle sig i.

Filmens miljøbeskrivelse er blandt dens største aktiver og så er birollerne sublimt besat med en række af de skuespillere, der var med til at definere "Swinging London" i 60'erne: Rita Tushingham ("En duft af honning"), Terence Stamp ("Stakkels ko") og Diana Rigg (James Bonds kone i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste"). Også den charmerende Matt Smith, der fik en ung prinsesse Elizabeth til at smelte i TV-serien "The Crown" i rollen som hendes kommende mand, har en vigtig rolle i filmen.

Desværre taber instruktøren Edward Wright stort set alt på gulvet i filmens sidste del, hvor han fortaber sig i et grotesk zombie-univers, der ender i plat splat. Men indtil da har man været godt underholdt, så derfor bliver man også ekstra irriteret over, at filmen vælger at forråde sit eget troværdige univers i håb om at sælge flere billetter til unge enfoldige mennesker.

Det er længe siden, at vi har set en film i de danske biografer, der starter så lovende og ender så skuffende.


 

I