-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

PAP-KAS

PAP-KAS

PAP-KAS

THE POWER OF THE DOG

★★★★★


Jane Campion brød igennem med mesterværket "En engel ved mit bord" og vandt siden guldpalmen i Cannes for "The Piano" med Holly Hunter i sin Oscar-rolle. Nu fornyer hun western-genren med "The Power of the Dog" baseret på Thomas Savages roman.

Jesse Plemons og Benedict Cumberbatch spiller to brødre i Montana anno 1925. Da den godmodige bror (Plemons) gifter sig med en ung enke (Kirsten Dunst) og tager hende med til ranchen, hvor han og broderen bor, tyraniserer den ugifte bror sin nye svigerinde i en grad, der driver hende til druk.

Hendes forfinede lillebror (Kodi Smit-McPhee), der selv har været genstand for den ondsindede brors grusomheder, kommer hende til undsætning og udtænker en snedig hævn i et miljø, hvor han selv er blevet behandlet som en hund.

THE POWER OF THE DOG er en grundlæggende god historie, som i Jane Campions hænder fremstår som en sanselig fortælling om den undertryktes styrke. I den henseende kan den ses som en parallel til Oscar-vinderen "Parasite", der også viste os, at det kun er et spørgsmål om tid før undertrykkelse resulterer i oprør. Ofte med en kraft, man slet ikke havde forudset.

Jane Campions THE POWER OF THE DOG kan meget vel også være på Oscar-kurs. Filmens betagende billedekompositioner fungerer som en slags medfortæller, filmens produktionsmæssige kvaliteter er i top og den enkle men stemningsmættede musik bidrager til filmens særlige atmosfære.

Benedict Cumberbatch havner efter al sandsynlighed på listen over nominerede i den mandlige hovedrollekategori til næste å, og både Jessie Plemons og Kirsten Dunst forventes ligeledes at gøre Oscar-favoritten Kodi Smit-McPhee selskab i birollekategorierne.

Om Jane Campion tilmed skal blive den tredje kvinde, der hjemtager en Oscar i kategorien bedste instruktør ved vi også først til den tid.


 

I