-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

CHRISTIANE F.

★★★★


Teater Vestvolden i Hvidovre var et af de mange teatret, der kom i klemme på grund af corona-nedlukningerne, men heldigvis kan man nu opleve deres version af den tyske filmklassiker "Christiane F.".

Madame Nielsen har stået for den udmærkede oversættelse og manuskriptet til den danske teaterversion tegner Patrick Wengenroth sig for. Han og den kyndige instruktør Anders Lundorph opererer i forestillingen med hele tre Christiane F'ere gestaltet med overbevisende af henholdsvis Charlotte Fich. Lise Lauenblad og Ene Øster Bendtsen.

Ligesom i "Zappa", en anden af Teater Vestvoldens fine forestillinger, har man valgt et historisk perspektiv på, således at rollerne spilles af personer, der betydeligt ældre end i de oprindelige historier. Og ligesom i Zappa giver det god mening, når rollerne spilles godt af tre gæve skuespillere.

Charlotte Fick er især glimrende i et TV-interview med den modne men stadig sårbare og skrøbelige Christiane F., som i teaterudgaven er kommet ud af sit misbrug. Lise Lauenblad får mulighed for at vise spændeviden i sit rige følelsesregister - inklusive humoren og Ene Øster Bendtsen (der i sommers imponerede som Thit Jensen i "Valkyriens kamp") er rørende som den forladte Christiane F., hvis venner og kærester primært interesserer sig for diverse former for narko, og som derfor river hende med i faldet.

CHRISTIANE F. virker knap så voldsom i teaterversionen, som filmen gjorde i sin tid, men det kan også have sine fordele, og er måske mere tidsvarende. Filmen brugte en nærmest indiskutabel skræmmeteknik, mens teaterudgaven i højere grad lægger op til diskussion.

Samtidig fornemmer man også, at CHRISTIANE F. på Teater Vestvolden i Hvidovre spejler nutidens unges problemer med selvværd på en mere kompleks måde, der gør forestillingen ganske velegnet til skolebrug.

Så skynd jer til Hvidovre, og tag helst eventuelt omflakkende teenagere med.

 

(Michael Søby)



 

I