-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

DREWSEN

★★★★


I Silkeborg fejrer man byens 175 års fødselsdag på Jysk Musikteater med en storstilet musical om Michael Drewsen, den velnok vigtigste af Silkeborgs driftige mænd.

Det drejer sig om et nyskrevet værk af Simone Isabel Nørgaard (Reumert-vinder for "Jordens indre" om forskeren Inge Lehmann), og i Simone Isabel Nørgaards hænder er det blevet en fortælling om en fremsynet mand, der trodsede både sin far og sin bror for at nå sine mål.

Mathias Flint formår både at spille og synge ham med værdighed, og ikke mindst hans kropsprog går indtryk i denne episke beretning, hvor han udvikler sig fra ung til gammel for vore øjne.

Maria Skuladottir er heller ikke ueffen som hustruen, der tilsidesatte sin verden til fordel for hans. Ligesom i Knut Hamsons saga om "Udvandrene" og "Nybyggerne" blev det nye hjem aldrig kvindens på samme måde som det blev mandens.

Lars Mølsted tegner et muntert omend ikke videre dybsindigt portræt af H.C. Andersen - og lægger sig dermed i højere grad op ad Danny Kayes portræt af den store eventyrforfatter i filmklassikeren "Hans Christian Andersen" end Jørgen Reenbergs i "Fra Regnormenes liv". Lars Mølsted kan dog bryste sig af aftenens smukkeste sangstemme.

Man fryder sig over en række unge talenter som f.eks. Magnus Jakobsen (Christian Drewsen jr.), Karoline Toksvig Gammelgaard (Johanne Amalie Drewsen) samt Ann Charlotte B. Madsen (Olivia Fürst). Blandt det øvrige i ensemblet bemærker man med glæde både Jonas Scott Di Hu som bl.a. kusk og nattevægter, og Balder Krøjgård Phil som den lille Christian Pihl.

Thomas Agerholm har godt styr på det store hold (det anslås at mindst 150 personer har andel i forestillingen), og de storslåede kostumer, den poetiske lyssætning og den papirklip-inspirerede scenografi gør DREWSEN til en både flot og smuk teateroplevelse.

Peter Rosendahl har skrevet den overvejende ørevenlige musik med støtte fra Helle Hansen, der også står som ansvarlig for sangteksterne. Kapelmester Henrik Svenning bør dog dæmpe orkesteret en smule i forestillingens start, så forestillingens yngste har en reel mulighed for at komme til orde med ret væsentlige replikker.

Samtidig bør især de unge skuespillere arbejde på at få en bedre diktion, så vi faktisk får mulighed for at høre alle dramatikerens replikker.

Den dramatiske musical om papirfabrikken og dens grundlægger er en gave til byen, og et eksempel på hvor vigtigt, det er, at erhvervslivet bakker op om kulturlivet. Den slags bliver bemærket - også udenfor bygrænsen.

 

(Michael Søby)

 




 

I