-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

FISKERNE

★★★★★


Hans Kirks roman FISKERNE regnes ikke uden grund blandt vor lands store litterære klassikere for sin ubønhørlige portræt af en nordjyske fiskerfamiliers barske livsvilkår. Romanen blev for næsten 45 år siden til en populær TV-føljeton i 6 dele skrevet af Leif Petersen, iscenesat af Jens Ravn og med uforglemmelig musik af Hans Erik Philip.

Med udgangspunkt i romanen har Hassan Preisler nu skabt en beundringsværdig teaterudgave, der naturligvis ikke kan få alle karakterer med, men som alligevel fanger essensen af sammenstødet mellem de tilflyttende indremissionske havfiskere og de mere frisindede grundtvigianere, der møder dem ved Limfjorden.

David Gehrts enkle men smukke træscenografi kan både signalere den nøjsomhed, som var en fast del af fiskernes tilværelse, men har også en varme, der understreger de stærke familiebånd. Samlet set en fortræffelig omskiftelig ramme af stor værdi for det samlede resultat.

Iscenesætter Anne Zacho Søgaard har sammen med Hassan Preisler bearbejdet med manuskriptet til en scenisk form, der jævnligt minder os om, at det er teater, vi ser, i håb om at det styrker vores oplevelse af det teatralske. Denne form fungerer bedst, når vi som publikum inddrages i fællessangen og derved oplever en samhøring med de mennesker, vi ser på scenen. Derimod overbruger Anne Zacho Søgaard de sceniske effekter, der begrænser sig til vand og røg, i en grad af det kan virke irriterende og i enkelte tilfælde forstyrrende i forhold til det, som forestillingen faktisk burde handle om.

Der skal dog mere end vand til at slå Laura Kolds stoute Tea ud af kurs. Sammen med Laura Kolds portræt af den lystige Katrine bliver Tea et vidnesbyrd om de virkelig seje kvindeskikkelser, man også fandt blandt fjordboerne for 100 år siden - og om Laura Kolds alsidighed som skuespiller. Der er bund i begge karakterer og spørgsmålet er om Laura Kold nogensinde har været bedre?

Også Thomas Nielsen og Allan Helge Jensen har ære af deres medvirken - og deres dialekter bl.a. som hårdtprøvede fiskere. Desuden finder Clara Josephine Manley flere rørende udtryk for de faldne unge piger i den mandsdominerede verden.

Jakob Hannibal virker derimod så forhippet på at more, at han ikke opnår tilstrækkelig dybde og vægt i den væsentlige rolle som Pastor Brink, der skal være et modstykke til de indremissionske fiskere. Hvis figuren primært latterliggøres, mister man en væsentlig pointe i Hans Kirks roman.

Men alt i alt bliver Teater Nordkrafts store satsning en triumf for det lille aalborgensiske teater, og det er ikke nogen uvæsentlig detalje, at en stor og vigtig faggruppe i det nordjyske pludselig føler sig set - også i teatersammenhæng. Sammenstød af religiøs karakter mellem tilflyttere og fastboende lader sig også ubesværet oversætte til vor tid, men først og sidst er FISKERNE en hyldest til en gruppe hårdarbejdende mennesker, der bare nægtede at give op.

 

(Michael Søby)



 

I