-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

★★★★★

 

KRAGEREDEN

af

Hans Kragh-Jacobsen

Løfbergs forlag

 

Hans Kragh-Jacobsen har skrevet en liflig, lattervækkende og lærerig erindringsroman, der både favner en omskriftelig men slet ikke uvæsentlig karriere som forfatter og et farverigt familieliv - med et par markant og meget forskellige onkler som modpoler: Den kommunistiske restauratør Bamse og den generøse men også sarkastiske anmelder Svend (Kragh-Jacobsen). Onkel Svend belønnede rene negle med 50 øre, mens Onkel Bamse på demoraliserende vis og med en god portion humor tilbød en hel femmer for de mest beskidte.


Vi hører om barndommens drengestreger og lillebror Søren (senere kendt som sangskriver og filminstruktør), der blev narret til at tro, at han i virkeligheden hed Joakim - opkaldt efter Onkel Joakim! Lillebror får dog en form for hævn, da han på skolen afsløre, at storebror har opkaldt sine tesktikler efter filmhelte.

Bogens forfatter slipper i det hele taget ikke for udfordringer - bl.a. en tidlig nærkontakt med hestepærer, og den første biograffilm, Walt Disneys "Pinocchio", hvor cirkusdirektør Strombolis drøbel gjorde et uudsletteligt skræmmende indtryk. Og da drømmen om en filmrolle endelig synes en realitet, må han nøjes med at synge kor på julehittet "Til julebal i Nisseland" og overlade det til Lilleper og en række balletbørn at danse til

Hans alsidige karriere bringer dog flere succesoplevelser, selvom Hans Kragh-Jacobsen også må erfare, at TV-arbejde kan virke opslidende i længden. Men i en amerikansk lufthavn træffer han den kvinde, der skal blive hans livsledsagerske, og i øvrigt stadig er det.

KRAGEREDEN er en varm, vittig og kærlig bog, og de kritiske bemærkninger ledsages næsten altid af nogle positive kommentarer om samme person, og fremfor alt en altfavnende livsklog humor, der tyder på et levet liv med øjnene åbne.

Det har vist ikke været så tosset endda at bo og vokse op i KRAGEREDEN.

(Michael Søby)


 

 

I