ROMEO OG JULIE

★★★★★☆

På Vendsyssel Teaters store scene præsenterer iscenesætter Rune David Grue et originalt bud på William Shakespeares kærlighedsdrama om ROMEO OG JULIE.

Scenografen Mie Rie lader Veronas imposante bygningsværker omslutte en halvcirkel af rødlig jord, der foregriber dramaets blodige dueller. Clement Irbils lysdesign gør raffineret brug af skygger, og kan også skabe et intim rum omkring de unge, der alt for sjældent når at få glæde af hinanden.

ROMEO OG JULIE var ikke andet end store børn, og som sådan bliver de også spillet på Vendsyssel Teater. Ikke de guddommelige skønheder som vi husker fra Franco Zeffirellis Oscar-belønnede filmudgave eller John Neumeiers blødende smukke balletversion, der snart kan genses på Det Kongelige Teater, men to såre almindelige og genkendelige teenagere, der kæmper med at rumme deres følelser.

I Luise Kirsten Skovs Julie ser vi lillepigen, der alt for tidligt skal kastes ud i et bryllup. Lue Støvelbæks Romeo synes mest af alt forelsket i forelskelsen, og det er som karakterens barnlige attituder i lidt for høj grad får os til at tvivle på hans oprigtige forelskelser, som også hans bedste venner synes at have en vis skepsis overfor. De spilles i øvrigt fortræffeligt af Simon Kongsted (Mercutio) og Søren Højen (Benvolio) med henholdsvis dekadent grandeur og poetisk humanisme.

Lone Rødbroe har flere fine udtryk som den snakkesaglige amme, men det er i de mange ordløse passager, man virkelig fornemmer hvilke hidtil utappede muligheder, der kan ligge i hendes dramatiske talent.

Sangerinden Molly Koppel har en smuk dragende stemme, men er her sat på en svær post af iscenesætteren Rune David Grue, der bruger hende som en art dødsengel og ikke så lidt af en partykiller. Figuren virker som en dramatisk stopklods i forestillingen, og det er i grunden synd for sangerinden, hvis lkælne sangstil kolliderer med Shakespeares poesi. Ærgerligt, når nu Benjamin Koppels forførende musik spiller så væsentligt en rolle i forestillingen.

ROMEO OG JULIE er en kæmpe satsning for det nordjydske teater, og så spændende et udspil fortjener opmærksomhed – ikke kun men bestemt også fra lokalbefolkningen. Det var derfor forstemmende at se, hvor få der havde fundet vej til Vendsyssel Teater denne aften, og nogen burde oplyse nordjyderne om, at corona-restriktionerne faktisk er ophævet, og at man faktisk har godt af at komme i teatret igen.

(Michael Søby)