★★★★★★
"København danser" er navnet på Københavns nye internationale dansefestival, der netop er blevet skudt i gang på Østre Gasværk med et festfyrværkeri af en forestilling. 11 solodansere fra San Francisco Ballet tryllebandt publikum i det fyldte Gasværk med et repertoire, der bestod af såvel gammelt som nyt.
Energiske Joseph Walsh lagde ud med en kæk udgave af Paul Taylors amerikanske klassiker "Bugle Boy". Så var vi i gang.
Snart fulgte George Balanchines koreografi til Tchaikovsky Pas de Deux med Frances Chung i front. Alligevel blev det mexikanske Isaac Hernandez, der løb med opmærksomheden i sin solodans, der viste hvorfor han ikke blot var ledelsens favorit på English National Opera, men også publikums.
Hans bror Esteban Hernandez og danse-festivalens kunstneriske leder Ulrik Birkkjær udviste stor ømhed overfor hinanden i Myles Thatchers smukke nye ballet til tonerne af Don McLeans bevægende "Vincent" (også kendt som "Starry, Starry Night").
Sangen blev sunget live af Silas Bjerregaard med musikalsk støtte fra pianisten Alexander McKenzie og violinisten Niklas Walentin, og lånte uventet dybde til de to mænds nænsomme pardans. Ligesom sangen kunne balletten tolkes som et vemodigt minde om en kærlighedsrelation, der var engang.
Forestillingens emotionelle højdepunkt.
BabaTunji Johnson skabte en farverig menage-a-trois-ballet, hvor kostumerne virkede som ledetråde til karakternes relationer. BabaTunji Johnson bød endvidere på en kraftfuld solo efter pausen.
Dani Rowe havde fem kvindelige dansere til sin rådighed i sin nye ballet, der rummede strejf af humor, når pigerne i få sekunder brød den stilfulde dans, og i få sekunder stod og småpludrede for så på et split sekund at være tilbage i dansen.
Tre par medvirkede i Jerome Robbins "In The Night" med Sarah Van Patten og Ulrik Birkkjær som det mest lidenskabelige. Værker af William Forsythe og George Balanchine ledte op til den tempofyldte finale: "Le Corsaire Pas de Deux", vitalt danset af Misa Kuranaga og Taras Domitro.
De mange stående ovationer var hjertelige og afspejlede både glæden ved at være tilbage i Østre Gasværks uforlignelige teaterrum og taknemmeligheden over forestillingen og Ulrik Birkkjærs enorme indsats både som arranggør og danser. Et fornemt og særdeles velfortjent comeback – og den bedst tænkelige start på "København danser".
(Michael Søby)
