-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 


SHANG-CHI AND THE LEGEND OF THE TEN RINGS

★★★


Marvel-filmen SHANG-CHI AND THE LEGEND OF THE TEN RINGS hører blandt årets mest storladne produktioner - en ganske imponerende og sjov eventyrfilm i asiatisk snit. Det er første gang, at en asiastisk superhelt er hovedkarakteren i en Marvel-film, men det tegner bestemt ikke til at blive den sidste.

Forlæget The Master of Kung-Fu" indikerer, at asiatisk kampsport udgør en væsentlig ingrediens i handlingen. Den canadisk/kinesiske skuespiller Simu Liu ligner ikke en typisk superhelt, men han har et dejligt lune og spiller veloplagt op til den spøjse Awkwafina (Golden Globe-vinder for "The Farewell").

Men det er to af Asiens største filmstjerner, der giver filmen en vis tyngde, den evigt elegante Tony Leung fra Ang Lees "Lust, Caution" og seje Michelle Yeoh ("The Lady"), som vi sidst har set danne par med Peter Mygind i "Last Christmas".

Instruktøren Destin Daniel Cretton udviser imponerende teknisk håndelag, og SHANG-CHI AND THE LEGEND OF THE TEN RINGS overgår Disney-studiernes "Mulan" som spektakulær underholdning. SHANG-CHI AND THE LEGEND OF THE TEN RINGS rummer tilmed visse æstetiske kvaliteter, som vi slet ikke er forvente med fra de mere amerikaniserede Marvel-film. Det lover godt for fremtiden.









 

I