Det ungdommelige finske teaterkollektiv er gået sammen med Teater FÅR302 om at lave en grotesk gyserfarce, der bestemt ikke er for sarte sjæle. En nordisk co-produktion, men med amerikansk dialog, så kom ikke og sig, at vi er fjendtlig indstillet overfor amerikanerne.
Det er dog en temmelig foruroligende gruppe, vi møder til dette bizarre vækkelsesmøde i udkants-USA, og man forstår pludselig, hvordan en mand, som Donald Trump kan blive valgt som præsident for anden gang (!), hvis denne gruppe er repræsentativ for det amerikanske folkedyb,
I centrum står selveste Gabriel, hvis afdøde mor (der ikke uden grund har en vis lighed med FÅR302s egen kultfigur Charlotte Elizabeth Munksgaard) pryder bagvæggen i form af et Edward Munch-agtigt portræt af den hellige Madonna. Gabriels trofaste støtter Larry og Deborah forsøger at bakke op om Gabriels stadig mere odiøse forslag, men da Gabriel erfarer, at nogen i hans menighed har kontaktet en læge udefra til at komme og tilse den unge pige, som Gabriel har gjort gravid med sin hellige sæd, tager mødet en dybt ubehagelig drejning.
Gabriel bestemmer, at barnet hurtigst muligt skal ud af den jomfruelige ungpige-krop, og det kan ikke gå for hurtigt, for lægen er på vej. Det sprøjter snart med blod, men der bliver alligevel plads til en salme i ny og næ.
De fire hovedrolleindehavere Joel Forsbacka, Josefine Fri og Martin Paul og Emelie Zilliacus skåner hverken sig selv eller publikum, og Charlotte Elizabeth Munksgaard føjer endnu en uforglemmelig kvindeskikkelse til de efterhånden mange. Forestillingen passer faktisk godt ind i teatrets historiske forkærlighed for det aparte, den grænseoverskridende og det vanvittige.
Man føler sig faktisk godt underholdt det meste af halvanden time, men mod slutningen kniber det med at få rundet af. At forestillingen har fået støtte fra flere kunstfonde må da Charlotte Elizabeth Munksgaard) også undre, for kulørt splatterteater bliver altså ikke til kunst, blot fordi man griner lidt undervejs.
(Michael Søby)
