Dave Green mixer animation og såkaldt ”live action” i nostalgibomben COYOTE VS. ACME, hvor den aldrende tegnefilmsfigur Coyote alias Grimm E. Ulv fra 30’ernes og 40’ernes korte Looney Tunes endelig får en hovedrolle.
Han er nemlig træt af aldrig at kunne fange den lynende hurtige høje, magre og dyttende fugl Hjulben, og lægger nu sag an mod firmaet Acme, der solgt ham lutter elendige gadgets. Trods storindkøb af hjælpemidler gennem en årrække er det aldrig lykkes for ulven at fange den bandsat irriterende fugl en eneste gang.
COYOTE VS. ACME vises i Danmark både med dansk og engelsk tale, og selvom den danske version synes ujævnt besat, er der heldigvis lyspunkter på filmens lydspor blandt andre Kenneth M. Christensen som skurken Buddy Crane, Henrik Koefoed som Daffy And, og Benjamin Hasselflug som Bill Pelicanos).
Men COYOTE VS. ACME har et problem i forhold til målgruppen. For retssagen, der har hovedfokus i filmen, interesser ikke mindre og små børn – og i al fald slet ikke med engelsk tale.
COYOTE VS. ACME fremstår således primært som en ganske velproduceret animationsfilm for voksne, men vil først og fremmest tiltale den del af publikum, der kan huske de små korte tegnefilm fra tv.


