Alice Winocour er navnet på en noget overvurderet fransk instruktør, der primært har udmærket sig ved at fokusere på usædvanlige kvindeskæbner. Hun fik sit gennembrud som César-belønnet manuskriptforfatter med den Oscar-nominerede ”Mustang” og har som instruktør lavet film om en sindslidende kvindes livsvilkår i 1800-tallet og en kvindelig astronaut, men ingen af dem fremstod specielt vellykkede.
Nu står hun i spidsen for sin hidtil største produktion, COUTURE (- Modens skjulte tråde) domineret af Angelina Jolie i rollen som Maxine, en amerikansk filminstruktør. Maxine står overfor karrierens største udfordring i forbindelse med Paris Fashion Week samtidig med at hun får konstateret brystkræft.
Angelina Jolie virker velplaceret, og skåner heller ikke sig selv i forbindelse med skildringen af de undersøgelser, der går forud for en kræftoperation. Men Alice Winocours fascination af den franske modeverden har det med at stjæle opmærksomheden fra filmens menneskelige dramaer, og det er ikke hensigtsmæssigt.
Anyier Anei har rørende øjeblikke som den uerfarne afrikanske pige, der oplever et enormt pres ved pludselig at stå midt i en konstant krævende modebranches hovedbegivenhed. Ella Rumpf, der vandt en César for en håbefuld indsats som ung forsker i ”Marguerites formel”, gør også indtryk som forpint sminkør.
Filmens mandlige stjerner, de sædvanligvis glimrende Louis Garrel og Vincent Cassel, synes ikke at interesse Alice Winocour synderligt, men i filmens bedste scene får den franske filmveteran Aurore Clément (som Louis Malle opdagede i forbindelse med mesterværket ”Medløberen” i starten af 1970’erne) lov at lyse i smukt samspil med Angelina Jolie.
Et flygtigt glimt, der indikerer, hvad COUTURE kunne være blevet, hvis instruktøren havde fundet en bedre balance mellem den autentiske skildring af modeugen og de menneskelige dramaer.
Nu foretrækker man faktisk de to ”The Devil Wears Prada”-film, fordi de både er sjovere, mindre overfladiske og mere oprigtige.
