Den kollektive trafik viste sig fra sin værste side denne dag. En flixbus, der var halvanden time forsinket, en letbane, der ikke kørte og tre shuttle-busser, der kørte i den forkerte retning betød, at man i stedet for at nyde Odense ved at indtage lækkerier på nogle af byens mange fristende spisesteder nu ankom til Den Fynske Opera sulten og udmattet få minutter før, at COSI FAN TUTTE gik i gang – kun for at konstatere, at toget hjem var aflyst.
Så det kunne kun blive til første akt, som til gengæld rummede tilstrækkelig med kvaliteter til, at man tør kaste fire stjerner efter forestillingen.
Scenografen Peter Schultzs elegante kaktus-ø transformerede os øjeblikkelig til en anden tid – smukt komplimenteret af de klassisk inspirerede kostumer. En tid, hvor man gav sig til rive sandet for æstetikkens skyld og hvor romantisk legesyge ikke blev anset som tidsspilde.
Wolfgang Amadeus Mozarts liflige musik tåler stadig genhør, og dirigenten Magnus Plejdrup og hans seks musikere understregede partiturets perlende lethed.
Den fynske Operas kunstneriske leder Eva-Maria Melbye stilfulde iscenesættelse udmærkede sig også ved en nænsom personinstruktion, der kom samtlige medvirkende til gode.
De fire unge mennesker fremstod forfriskende forskellige i deres fysiognomi og afspejlede dermed den rummelighed, der præger ungdommen af i dag på den front. Samtidig fik vi også øjnene op for de individuelle kvaliteter i portrætterne af de fire unge elskende, og også rent vokalt klarede de sig nydeligt: Asmus Hanke Frederiksen som Gugliemo), Gustav Wenzel Most som Ferrando, Emilie Haaning Christensen som Fjordiligi og Frida Lund-Larsen som Dorabella havde således alle ære af deres medvirken.
Læg dertil en vittig og velsyngende Océane Paredes som Despina og en statelig Teit Kastrup, der får luftet sin smukke stemme i partiet som Don Alfonso, og man har et charmerende hold, der for en tid får os til at glemt frustrationerne ved den offentlige transports sammenbrud i Danmark. Der er nok at tage fat på for en ny regering, og det kan ikke gå for hurtigt.
(Michael Søby)
