Sophie Thatcher er ikke uden talent, men i sin filmkarriere hænger hun tydeligvis fast i den gysergenre, der sjældent byder sine medvirkende seriøse opgaver. Drew Hancocks COMPANION har ellers en lovende start, der vidner en vis stilfornemmelse.
Pigen Iris er taget med sin nye kæreste på weekend for at mødes med hans venner i en russisk billionærs luksusbolig. Men opholdet udvikler sig slet ikke som forventet, og enhver form for troværdighed fordufter undervejs.
Sophie Thatcher har sine momenter undervejs, men når Drew Hancock så forsøger at overbevise os om, at hun er en robot, der er ude af stand til at lyve, hænger filmen bare ikke sammen længere.
Synd – for skuespillere som Jack Quaid, Rupert Friend og Lukas Gage har faktisk deres øjeblikke undervejs, og rent teknisk forekommer filmen næsten ferm. Men er historien usammenhængende, kan alt andet næsten være lige meget…