Den belgiske instruktør Lukas Dhont fik et verdensgennembrud på Cannes filmfestivalen i 2018 med den mesterlige GIRL om en ung trans-ballerinas kamp for accept.
Den danske MIX-festival kompromitterede sig voldsom ved at boykotte filmen, fordi filmen hovedperson ikke var sprunget ud af skabet, men ikke desto mindre gav en af årets mest bemærkelsesværdige skuespillerpræstationer.
Lukas Dhont mere end bekræfter sit talent med det lysende mesterværk CLOSE, der er en langt finere og dybere film end den stærkt overvurderede “The Triangle of Sadness”, og CLOSE havde helt klart fortjent guldpalmen.
Skildringen af ømheden mellem to 13-årige drenge er så ren og fin, at grænserne mellem venskab og kærlighed ophæves – men desværre ikke i andres øjne. I deres unge alder famler de sig stadig frem i følelseslivet, og er derfor uhyre sårbare overfor andres blikke, kommentarer og attituder.
Vi skal vist helt tilbage til Francois Truffauts udødelige klassiker “Ung Flugt” for at finde så sart et samspil mellem børn, for Eden Dambrine og Gustav De Waele er hjertegribende gode som de to drenge Leo og Remi, der først lige er blevet teenagere.
Léa Drucker er rørende som moderen, der har svært ved at nå ind til sin søn, og helt i særklasse fremstår Émilie Dequenne (Cannes-prisvinder for titelrollen i Dardenne-brødrene guldpalme-belønnede “Rosetta”) som den varme men også forpinte mor til den anden dreng.
CLOSE modtog en Oscar-nominering som bedste internationale film og blev tildelt Grand Prix i Cannes. Aldrig har vi set den porøse kærlighed fremstillet så nænsomt og empatisk, og hvis man tror een pakke kleenex er nok, når man – naturligvis – skal ind se denne blødende smukke film, så tager man fejl.
