Komponisten John Kander og tekstforfatteren Fred Ebb revolutionerede musicalgenren med deres hovedværk ”Cabaret”, men man skal bestemt ikke underkende musicalen CHICAGOs kvaliteter. Også den er inspireret af en virkelig historie, der i 1942 dannede grundlaget for filmen ”Roxie Hart” med Ginger Rogers i titelrollen, og dens kritiske holdning til dødsstraf er stadig ikke til at tage fejl af.
Aarhus Teater skabte i 2024 en pragtfuld udgave, der hører blandt de bedste på et dansk teater, og nu har Malmø Opera også skabt en storslået version, som hele Sverige kan være stolt af.
37 skuespillere og dansere er på scenen sammen med mindst ligeså mange musikere fra Malmø Operaorkester, samt ikke at forglemme Malmø Operakor, der støtter solisterne med flotte stemmer.
CHICAGO er godt besat, og selvom man har hørt de to hovedroller sunget endnu bedre, end de bliver denne eftermiddag af Leila Jung (som Roxie) og Åsa Fång (som Velma), så har begge kvinder i musik i kroppen, og det bliver i denne opsætning afgørende. Richard Hamrin har i rollen som den kyniske advokat Billy heller ikke helt den stjerneudstråling som f.eks. Peter Jöback, der fik sit store gennembrud på Malmø Opera for over 30 år siden, men han både spiller og synger rollen upåklageligt.
Forestillingens to bedste præstationer ydes af Evamarie Björk, som har både saft og kraft i sit portræt af Mama Morton, og Michael Jansson, der er yndig i sit poetiske portræt af Roxies tilbeder, den usynlige Amos Hart.
Den politiske korrekthed i USA er desværre ikke denne samme som i Sverige, hvor minoriteter af enhver art i al fald får mulighed for at shine på Malmø Opera. Således også Oscar Pierrou Lindén, der udviser en fin periodefornemmelse som sladderjournalisten Mary Sunshine.
Iscenesætteren Ronny Danielsson og hans medinstruktør Roger Lybeck (der også har stået for den dynamiske scenografi) har skabt en underholdende forestilling, der folder sig ud i Martin Chocholouseks luftige scenografi, og giver plads til, at vi kan nyde Camilla Thulins prægtige kostumer.
CHICAGO giver lyst til også at se andre mindre kendte værker af Kander & Ebb. Broadway-musicalen ”The Visit” (baseret på Friedrich Dürrenmatts ”Den gamle dame besøger byen”) har aldrig fået en chance i Danmark, og der er skændigt. Men måske ”Cabaret” og CHICAGOs vedvarende succes kunne gøre danske teaterchefer mere nysgerrige på andre af duoens værker? Man har lov at håbe.
(Michael Søby)
