Dirch Passer oplevede en stor personlig succes i Poul Bangs spillefilm CHARLES TANTE fra 1959 efter en langvarig teatertriumf på ABC året forinden. Ikke i titelrollen, for den blev faktisk spillet af Birgitte Federspiel, men som evighedsstudenten Ditlev, der måtte udgive sig for at være brasiliansk millionøse for at to af hans medstuderende kunne få hyrdetimer med to kække jomfruer.
Selv drømte Ditlev kun om om at gense den smukke Henriette (yndigt spillet af Susse Wold), som han mødte under et ophold i udlandet. Men da den ægte Donna Lucia endelig dukkede op, hvem havde hun mon med som selskabsdame?
På Fredericia Teater har man skabt en musical ud af Arvid Müllers filmmanuskript baseret på Brandon Thomas’ berømte teaterklassiker. “Charley’s Aunt” ligger ikke blot til grund for Dirch Passer-filmen, men også en håndfuld andre film, hvoraf den mest kendte “Charley’s tante” fra 1956 havde den tyske stjerne Heinz Rühmann i front.
Mads Æbeløe Nielsen, Nikolaj Tarp, Claus Reenberg og Rob Hartmann har både skrevet det let moderniserede manuskript og komponeret musik sammen. De ørevenlige toner passer generelt godt til Jonas Vestergaards relativt gammeldags scenografi og det klassiske univers, som iscenesætter Mads M. Nielsen har valgt at fastholde i Fredericia. Det er nok en klog beslutning, for charmen ved CHARLES TANTE er netop dens kærlige skildring af en uskyldig verden af i går.
Lars Mølsted vandt en Reumert som årets sanger for Fredericia Teaters mesterlige opsætning af “Klokkeren fra Notre Dame” og han har stadig en af Danmark smukkeste sangstemmer. Der er noget sympatisk og poetisk i hans talent, som også kendetegnede Dirch Passers i film som “Frk. Nitouche” og “Sommer i Tyrol”. Lars Mølsted har også lune, men han er ikke komiker, og det bliver hans eneste begrænsning i en energisk og dygtigt udført præstation.
Blandt de øvrige glæder man sig over en række unge talenter: Kathrine Lemmeke Madsen som en ilter Henriette samt Magnus Bruun og Marie Louise Hansen som aftenens mest nuttede par, Charles og Lone, der afslører en herlig banal hang til lyrik. På dansegulvet bemærker man desuden et par elegante herrer ved navn Rasmus Sønderborg Snedker og Sigurd Thomasen.
Michael Hasselflug og Søren Bech Madsen (der også gjorde en god figur som Prins Henriks far i den nye Margrethe-musical) er begge morsomme som gifteklare mand med blik på Donnaens bankbog, men Maria Skuladottir har heldigvis pondus – også rent vokalt – som den rigtige Donna. Kim Brandt får alt ud af birollen som opvarteren Olufsen, og man havde gerne set Cecilie Thiim i en større rolle.
Det var ikke kun den snart 90-årige Annie Birgit Garde (Lone i den danske filmversion), som var begejstret for forestillingen på Fredericia Teater. Det øvrige publikum kvitterede også med stående bifald efter forestillingen, og atter engang må man rose Fredericia Teater for en flot satsning.
(Michael Søby)
