Cavalleria Rusticana ******
Pagliacci ****
Operaerne ”Cavalleria Rusticana” og ”Pagliacci” (”Bajadser”) af henholdsvis Pietro Mascagni og Ruggero Leoncavallo er tilbage på Operaens Store Scene, hvor de atter gør lykke. Men måske man skulle have startet med ”Pagliacci”, fordi den rummer mere humor end ”Cavalleria Rusticana”, omend den fremstår mindre formfuldendt i udførelsen.
Kasper Holtens iscenesættelse af ”Cavalleria Rusticana” er nemlig sublim. Lige fra det øjeblik at scenetæppet elegant fortrækker sig fra forscenen, mærker vi en betydelig respekt for værket. En velsignet ro i den smukke åbningsscene giver os tid til at nyde de fine detaljer i Mia Stensgaards flotte gennemtænkte scenografi, der synes at passe perfekt til størrelsesforholdene på Operaens Store Scene og til den handling, der udspiller sig foran den gamle kirke.
Dirigent Giulio Cilona og Det Kongelige Kapel viser sammen med operakoret en dyb forståelse af musikkens spirituelle lag, og både de lyriske passager og de dramatiske højdepunkter forløses til fuldkommenhed.
En uhyre velsyngende Niels Jørgen Riis brillerer som sanger i både CAVALLERIA RUSTICANA & PAGLIACCI, og Trine Møller er både sangligt og dramatisk en vidunderlig Santuzza i ”Cavalleria Rusticana”. Hun får fortræffeligt med- og modspil af Johanne Bock som Donna Lucia, og nævnes bør også Jens Søndergaard som den hævngerrige Alfio.
Caitlin Gotimer gør god fyldest som Nedda i men det bliver dog Theodore Platt i partiet som Silvio, der efterlader det største indtryk i den sammenhæng med sin fyldige milde røst.
Paul Currans iscenesættelse af ”Pagliacci” forekommer ganske livlig, men trods en enkel fortræffelig arie, synes værket ikke på højde med CAVALLERIA RUSTICANA rent musikalsk, og får heller ikke samme format som Holtens pragtopsætning.
Men giv dem begge to en chance, de fortjener både at blive set og genset.
(Michael Søby)
