Carmen Maura kroner karrieren med en mageløs præstation, der rummer mere charme og vitalitet end samtlige afsnit af ”Hotel Romantik”. Filmens instruktør er da også Maryam Touzani, der skabte den atmosfæremættede ”Den blå kaftan”, og som nærer betydelig større respekt for sine karakterer og sit publikum end den banale og sentimentale danske tv-serie.
CALLE MALAGA tager os med til Tanger i det nordlige Marokko. Her – i byens sanselige spanske bydel – finder vi María Ángeles, der er en del af byens liv og elsker at bo her i sin lille lejlighed.
Men lejligheden er desværre ikke hendes, men blev overdraget til datteren Clara af Marias nu afdøde mand, og da Clara har fået økonomiske problemer efter sin skilsmisse, ser hun ingen anden udvej end at sælge moderens hjem og tilbyde hende en plads i sin egen lejlighed eller at hjælpe med at finde en plejehjemsplads.
Clara indvilger i en plejehjemsplads, men da datteren er rejst, flytter hun tilbage til den næsten tomme lejlighed, der stadig venter på at blive solgt. María Ángeles er slet ikke færdig med at leve sit liv, og livet har heldigvis også stadig glædelige overraskelser til Maria.
CALLE MALAGA er en film, der emmer af hjertevarme og eksotiske krydderier, og man kan næsten dufte, når Maria gør forbi det farverige markeder, hvor det bugner af lokale specialiteter. Carmen Mauras humor præger stadig alt, hvad hun gør, og hun har ikke være bedre siden Pedro Almodóvars storhedstid.
Den sensualitet, der også kendetegnede hendes præstationer i ”Begærets lov”, ”Kvinder på randen af nervøst sammenbrud” og ”Volver”, er modnet, og trives tydeligvis bedst i CALLE MALAGA.
Man gør derfor klogt i at kigge forbi, og vejen går forbi din foretrukne biograf, det eneste fornuftige sted at opholde sig på en varm sommerdag i Danmark.
