Stevns Sommerspil fik en flot debut på Gjorslev Slot sidste år med Kai Normann Andersens fortryllende operette “Mød mig på Cassiopeia”. Denne sommer har de valgt at gå en hel anden vej med den stadig mere dystre musical CABARET, der udspiller sig i Berlin med den spirende nazisme som alvorlig baggrund.
Dekadencen blomstrer i The Kit Kat Club, selvom netop dette etablissement ikke synes oplagt til en udendørsforestilling. Men scenografen Pernille Ekstrand får det alligevel til at fungere med det velsyngende ensemble som publikum. Den tilrejsende forfatter Cliffs beskedne værelse på Fräuline Schneiders pensionat danner samtidig en passende kontrast, og understeger den armod, der banede vejen for Hitler. Også forestillingens kostumeafdeling fortjener ros for nogle flotte kostumer, der bidrager til at gøre periodeskildringen troværdig.
Forestillingens dygtige producent Nicolaj Cornelius fortjener stor ros for sin indsats på den front, og uden ham ville der ikke være noget sommerspil på disse kanter. Hans eneste svaghed er tilsyneladende, at han altid tildeler sig selv hovedrollen i disse sommerspil, og dermed bliver han også denne gang forestillingens svageste led rent kunstnerisk. Han bevæger sig med en vis elegance, og har tilsyneladende også arbejdet energisk med rollen, men hans replik virker ofte syntetisk, og hans relation til cabaret-sangerinden Sally Bowles overbeviser ikke for alvor.
Maria Kinnerup har mange gode takter som Sally Bowles, men vi savner en kropslig skrøbelig, da hun tager sit livs store beslutning hen over hovedet på Cliff. Ligesom i den Olivier-belønnede CABARET-opsætning i London, der i denne sæson har spillet på Broadway, vælger man primært at lade denne Sallys fortolker spille sig gennem sin store sang i 2. akt. Maria Kinnerup har ellers en køn stemme – uden at Liza Minnelli behøver at få søvnløse nætter.
Anton Vammen får et veritabelt gennembrud som den stadig mere provokerende konferencier, og forestillingens instruktør Rasmus Krabsen Albeck har tilmed en ny pointe med rollen, som er interessant uden at forråde teksten. Men det giver ikke mening, at det er konferencieren, der bærer Sallys pels ud af scenen i forhold til Sallys replik om pelsen i en af de efterfølgende scener.
Der er dog ingen tvivl om, at Anton Vammen fænger – også sammen med ensemblet i Karina Svales dynamiske koreografi. Men John Kanders musik og Fred Ebbs tekster kunne godt fortjene levende musik på scenen, så det må gerne på længere sigt blive en ambition for Stevns Sommerspil.
Ann Hjort har næppe nogensinde været bedre end som Fräuline Schneider. Det er hende, der får os til at forstå det dilemma, som mange befandt sig i på den tid. Med Sune Svanekier som en elskelig Hr. Schultz skaber hun forestillingens mest rørende øjeblikke.
Det er let at se paralleller til den verden i krig, som vi alle lever i nu, og fremtidsudsigterne synes heller ikke lovende. Men Rasmus Krabsen Albeck overbetoner heldigvis ikke dette i sin iscenesættelse, for “Life is a Cabaret, old Chum”, så kom til CABARET – også den på Gjorslev Slot.
NB! Husk at man inden forestillingen kan spise den dejligste middag i de hyggeligste omgivelser – en af godsets gamle stalde.
(Michael Søby)
