-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

INKOGNITO ROYAL

★★★★

"Kan man ikke også i latteren nå til erkendelse? Eller skærpe sit blik på verden, når man med et glimt i øjet distanceres fra den?". Ordene er Philipp Kochheims, kunstnerisk leder for Den Jyske Opera samt initiativtager, librettist og iscenesætter af INKOGNITO ROYAL, der netop har haft verdenspremiere på Musikhusets store scene.

INKOGNITO ROYAL kan ses som et forsøg på at genopleve "Opera Buffa", en særlig form for komisk opera, der næsten ikke produceres mere. Den Jyske Opera kalder den selv for en Operette-Opera, hvilket faktisk giver god mening, når man har set forestillingen til ende, men man mærker også inspiration fra diverse musicals som "Sweeney Todd" og "Cabaret".

Karsten Fundals musik vil dog være en udfordring for alle, der foretrækker let fordøjelig musical-musik, men er man frisk på en musikalsk udfordring formidlet af en ihærdig dirigent (Christopher Lichtenstein), et prægtigt orkester og nogle storartede sangere, så er INKOGNITO ROYAL det helt rigtige valg. Forestillingen synges på dansk, tysk, engelsk og fransk - med danske overtekster af Leif V.S. Balthzersen.

Historien omhandler den danske konge Frederik d. 8ende, der under et ophold i Hamborg år 1912 forlader det hotel, hvor han bor inkognito. Tre kvarter senere findes han død på gaden - i nærheden af Hamborgs bordelkvarter.

Et klassisk tidsbillede er smukt genskabt af scenografen Emily Bates - godt suppleret af Mathilde Grebots fantasifulde kostumer, men tidsbilledet punkteres bevidst af tilsyneladende umotiverede spring i tid, hvor flere af de involverede i denne imponerende produktion springer ud af deres roller, så vi aldrig glemmer, at forestillingen er en illusion.

Det giver en frihed til at udforske og komme med et personligt bud på et glemt stykke historie.
Andreas Daum låner både værdighed og nysgerrighed til den gamle konge, som vi gerne under et lille besøg hos den søde prostituerede Fanny (Laura Scherwitzl).

En flot syngende Susanne Elmark låner divamanerer til rollen som Dronning Lovisa, så man kommer til at tænke på den negligerede primadonna i Monty Python-musicalen "Spamalot". På lignende facon får Randy Diamonds campede fortæller os til at mindes konferencieren i Bob Fosse-musicalen "Cabaret".

Johanne Bock yder en pragtpræstation som Madame Rosa, en imposant bordelmutter med sit helt eget regelsæt og en speciel personlig moral. Her synes inspirationen at strømme fra Simone Signorets uovertrufne portræt af en anden Madame Rosa i den franske Oscar-vinder "Du har livet foran dig".

Nævnes bør også Martin Lechleitner som rebelsk operasanger og kontratenoren Morten Grove Frandsen som et af bordellets mest barmfagre tilbud.

INKOGNITO ROYAL fremstår på både godt og ondt som et særegent værk, der givet kommer til at dele vandene. Men på premiereaftenen overgav publikum sig til den galskab, der udspillede sig både på og udenfor scenen.

 

(Michael Søby)




 











 

I