WRONG TURN: THE FOUNDATION

★☆☆☆☆☆

WRONG TURN: THE FOUNDATION *
Siden sin uforglemmelige præstation i Alan Parkers “Birdy” har Matthew Modine haft problemer med at leve op til den, og hans nærmest livstrætte indsats i slamgyseren WRONG TURN: THE FOUNDATION må betragtes som et foreløbigt lavpunkt.

Filmen, der fremstår som et patetisk og ganske unødvendigt forsøg på at genoplive en afdød gyserserie, fortjener ikke, at nydelige talenter som Adain Bradley og Charlotte Vega tilsyneladende gør deres bedste, selvom det i grunden ikke er ret meget.

En skovvandring ender ude i det store overdrev – blottet for enhver form for spænding, og så effektjagende, at det nærmest er pinligt. At den stadig mere desperate instruktør Mike P. Nelson forsøger at give makværket mening og stil til sidst gør kun ondt værre, men en efterfølger bliver vi nok ikke forskånet for.

Så find dog noget andet at vise i de danske biografer!