-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

TERNET NINJA 2

★★★★

"Den svære 2'er"? Nix. Anders Matthesen leverer atter varen - vel sekunderet af medinstruktøren Thorbjørn Christoffersen. Er efterfølgeren til kassesuccesen "Ternet Ninja" - trods en censurgrænse på 11 år - ikke helt så vild og overraskende som etteren, så virker den dog ligeså helstøbt. Grinegarantien kan der ikke rokkes ved, når Aske og hans familie drager på ferie - med en "Ternet Ninja" som medpassager.

Skurken Philip Eberfrø er dog på fri fod, og på hjemmefronten har Askes velvoksne veninde Jessica fået smag for en såkaldt "bad boy", så ikke alt er lutter idyl, når man bare er en helt almindelig dreng ved navn Aske.

Replikkerne bobler dog af uforskammet ordglæde og der bliver ikke lagt fingre i mellem, når danskernes dårskaber skal udstilles til latter. Filmens karakterer forekommer nærmest uhyggeligt genkendelige, og er sangene ikke på niveau med dem i første film, så gemmer der sig nok et hit eller to mellem dem alligevel.

Det skal blive spændende at se, om Matthesen er manden, der for alvor kan overbevise danskerne om, at man godt må gå i biografen igen trods sommertemperaturer. Nu er der i al fald plads i biograferne igen.

 











 

I