THE SUICIDE SQUAD

★★★☆☆☆

Margot Robbie fik sit gennembrud i "Suicide Squad", og har da også sine øjeblikke i to’eren, der har fået titlen THE SUICIDE SQUAD, og det skal jo nok få nogen til at tro, at de allerede har set filmen.

Men James Gunns efterfølger er lidt vildere, lidt frækkere og lidt mere fanden-i-voldsk end etteren, men desværre ikke meget bedre.

Idris Elba og Viola Davis låner en vis tyngde til de talrige nedslagtninger, og svenske Joel Kinnaman tager sig fordelagtigt ud blandt Hollywood-stjernerne.

John Cena oser af selvironi, når han stolt vandrer omkring i hvide underbukser, der ikke overlader meget til fantasien, og Sylvester Stallone er på det nærmeste type-castet til at lægge stemme til rollen som debil kæmpehaj.

Oscar-vinderen Taika Waititi spildes i et sentimentalt og ganske unødvendigt tilbageblik, men man bemærker edderkoppekvinden Sônia Bragas niece Alice Braga, der er ved at slå sin navn fast i den amerikanske filmby.

THE SUICIDE SQUAD er ikke en familiefilm for sarte sjæle, men som popcorn underholdning går den an efter en varm sommerdag på trods af en spilletid på over timer.