-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

THE WAVE OF SHIT

★★★★★★


Dramatikeren Caroline Malling Jørgensen er vred. For det hele er noget lort. Klimaet, facebook og måske især ham den støjende "Mongolos" ovenpå! Så der skal hele tre skuespillere til for at hun kan få luft for sin vrede, men så er der også mulighed for, at de kan spille "Mongolos".

Iscenesætter Maria K. Sunesen sørger for, at ordene får krop i det lille køkken, som fungerer som dramatikerens arbejdsværelse på 2. sal i Husets Teater. Det skyldes ikke mindst de tre energiske skuespiller, der trodser hedebølgen for at lukke kaskader af verbal lort ud. I passager ganske velskrevne kaskader, men udmattende som kun orddiaré kan være det.

Gry Guldager redegør med både humor og følsomhed om lysten til at få endnu et barn, selvom man har tre, der faktisk har brug for opmærksom. Peter Høgsbros meget fysiske fremstilling af "Mongolos" morer, og han er virtuos i den afsluttende kortslutning forudsaget af diverse mad- og profilfotos på facebook. Stine Gyldenkerne kan kunsten at fastholde vores opmærksomhed i flere af mere komplekse tekstpassager.

At de medvirkende siger "kraft" og ikke "kræft" forvirrer undervejs, men vulgært sprogbrug undgår man ikke i denne forestilling, og en enkelt publikum forlod salen, før der blev rundet af efter godt halvanden time. Det er nok også i overkanten af, hvad en tekst af denne type kan klare, og Maria K. Sunesen kunne med fordel skære ca. 20 minutter og f.eks. slutte med den facebook-forudsagede kortslutning.

Caroline Malling Jørgensens saftige ordforråd fejler bestemt ikke noget, men hendes vrede har ingen steder at gå hen, og derfor bliver THE WAVE OF SHIT en noget belastende oplevelse, der primært tjener som udstillingsvindue for de tre kapable skuespillere.

 

(Michael Søby)






 











 

I