★★★★☆☆
Bjarne Reuters roman om trylledrengen Buster hittede både som TV-serie og i filmversionen fra 1984. Nannas kendingsmelodi blev en sand landeplage, men på trods af fine anmeldelser endte filmen og berømmelsen som en blandet oplevelse for den unge Mads Bugge Andersen, der aldrig fortsatte karrieren.
Nu har man så valgt at genindspille filmen, og er heldigvis sluppet pænt fra det, selvom instruktøren Martin Miehe-Renard ikke er nogen Bille August.
Manfred Weber Cortzen har en vis friskhed i titelrollen, uden helt at udviske erindringen om originalen, og der er lillesøsteren Ingeborg (Kerstin Jannerup Gjesing), der især berører vore hjerter.
Bertil Smith agerer veloplagt skurk i rollen som den løgnagtige Simon-Olaf og Viola Martinsen charmerer som Busters kæreste, Joanna.
Ibi Støving spiller med en vis sødme den noget forvirrede mor, mens Magnus Milang meget hurtigt kortslutter nervesystemet som den åh så opfindsomme far.
Martin Miehe-Renard har ikke i tilstrækkelig grad været opmærksom på, at vi i dag lever i et multietnisk samfund, og samtlige karakterer med mørk hudfarve har umiddelbart en brovten fremtoning.
Joey Moe kan i det mindste andet end spille sur flyttemand, og hans bløde stemme i den filmsang, som han selv har skrevet, indikerer en mere følsom natur, end den han får mulighed for at portrættere.
Den netop Reumert-belønnede Natali Vallespir forsøger at tilføre en nogen anonym mor-rolle lidt humor og en jordnær Linda P. er ret skøn som en jærv og generøs blomsterpige.
Helt vidunderlig er Henning Jensen som tidligere kanonkonge og man får en lille klump i halsen, da han på en bænk i Tivoli genforenes med sin elskede Marie. Især fordi hun spilles med intakt indre og ydre skønhed af Ann-Marie Max Hansen, der for 44 år siden dannede par med Henning Jensen i filmen "Nyt legetøj". Den unge Marie spilles i øvrigt af Sarah Caroline Kenter, der er datter af Ann-Marie Max Hansen og Tommy Kenter.
BUSTER – OREGON MORTENSEN er absolut et biografbesøg værd, men overgå "Busters verden" kan den trods alt ikke.
