-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

IN THE HEIGHTS

★★★★★


Som biografgænger er der umiddelbart grund til at glæde sig over den danske biografpremiere på musicalen IN THE HEIGHTS. Det er lige netop sådan en film, vi har brug for lige nu - og hvor er det trist, at det kun er Valby Kino, der viser filmen, når den fortjener et stort publikum over hele landet.

IN THE HEIGHTS emmer af liv, og er den bedste antidosis til corona, man kan forestille sig. Den Tony-belønnede musical har en på alle måder farverig rollebesætning, som sprudler af spille- og danselyst i de 143 minutter, filmen varer.
Filmen fremstår som en kærlighedserklæring til Washington Heights, og samtidig en hyldest til de multifacetterede latinamerikanske musiktraditioner, der alt for sjældent får filmisk opmærksomhed. I særdeleshed de mange markanter kvindeskikkelser som f.eks. Carmen Miranda og Chita Rivera, men den opmærksomme tilskuer vil også bemærke filmiske kys til både Cole Porter og Fred Astaire.

Instruktøren Jonathan Murray (Jon M.) Chu hittede i 2018 med komedien "Crazy Rich Asians", der desværre aldrig fik dansk premiere, men han har også relevant erfaring fra en dokumentarfilm om Justin Bieber samt en af "Step Up"-dansefilmene.
IN THE HEIGHTS placerer sig øjeblikkeligt som hans suverænt bedste film, og en af de mest vitale musicals i dette årti.

Den originale musicalen er skabt af Quiara Alegría Hudes og Lin-Manuel Miranda, og sidstnævnte spiller også en bemærkelsesværdig biSrolle som sælger af sodavandsis. IN THE HEIGHTS blev Lin-Manuel Miranda første store succes, og banede dermed vejen for verdenssuccesen "Hamilton". Mange husker ham også for en Golden Globe-nomineret præstation overfor Emily Blunt i den undervurderede "Mary Poppins vender tilbage".

Filmens mandlige hovedrolle spilles med afslappet charme og sødme af Anthony Ramos, men også hans tro væbner er i gode hænder hos Gregory Diaz IV.

Olga Merediz skaber en varm og venlig bedstemor, mens Corey Hawkins fornyerer begrebet trafikradio som den romantiske Benny. Vi får også en dejligt gensyn med den aldrende film- og tv-stjerne Jimmy Smits.

IN THE HEIGHTS er en fest fra først til sidst, og forstår at mixe lationo-tonerne med rap-rytmer, så alt virker nyt. Den dynamiske koreografi, den vakse klipning og det opfindsomme kameraarbejde, der synes inspireret af diverse Busby Berkeley-klassikere, bidrager til denne uimodståelige energibombe, som du under ingen omstændigheder må gå glip af.


 






 











 

I