★★★★★☆
I 1920 overgik Sønderjylland (Nordslesvig) fra tysk til dansk herredømme, men på grund af corona lod det sig ikke gøre at markere 100-året for denne skelsættende begivendhed i tilstrækkelig grad.
Nu er det heldigvis lykkedes Teatret Møllen i Haderslev at gennemføre deres store genforeningsforestilling ROMEO + JULIE i med premiere på Hotel Harmonien, som Christian den 10’ende besøgte under sin rejse til det genforenede Sønderjylland i 1920. Hans barnebarn, hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte var da også blandt publikum på premiereaftenen.
Shakespeares evigtgyldige kærlighedshistorie viser sig at være det ideelle værk til at markere jubilæet for genforeningen. I første akt fokuserer iscenesætteren Rasmus Ask især på den store historie: To stridende familier, der taler hvert deres sprog, men kort før pausen i den tre timer lange forestilling mødes de unge elskende og der opstår rendyrket teatermagi, da de for en stund låner hinandens sprog.
Andrea Spicher og Jens Kepny Kristensen formår at illudere som et ungt par. Hun med en meget ungdommelige forelskelse i sin Romeo, men også i den store kærlighed, som hun slet ikke magter at håndtere, da den store tragedie rammer hende. Han, kæk og kejtet i mødet med dette kærlighedsvæsen, der ikke ligner noget, han tidligere har kendt.
Kært barn har mange navne, og på trods af forestillingens titel, omtales den kvindelige hovedrollekarakter i Niels Brunses ekvilibristiske oversættelse som Julia (der på Shakespeares tid blev berømt under navnet "Juliet" i sit hjemland).
Ole Sørensen formår at agere den allerkæreste amme iklædt en Ghita Nørbysk kødkjole, der understreger, at han er forestillingens blodige hjerte. Xenia Noetzelmann kommer virkelig til sin ret som skuespiller, når hun får mulighed for at spille på tysk, både som Tybalt og som Julias mor. Connie Tronbjerg bidrager med sjælelige finesser og et stærkt personligt engagement – denne gang som fader Lawrence i en bemærkelsesværdig kønsneutrale opsætning. Og så bekræfter Thomas C. Rønne sin status som en af landets fineste ensembleskuespillere med et fascinerende og vittigt bud på greven Paris. En undermåler og en medløber, der prøver at opnå status via sin relation til den skønne Julia, men også derfor en mand, der synes dømt til at tabe i livets spil.
Iza Morzag Freund, Klaus Andersen, Stephan Benson og Thomas Nielsen fuldender det fine hold af skuespillere. Kostumerne, en bizar blanding af gammelt og nyt, er derimod ikke nogen visuel fornøjelse, så er der mere af hente i Laura Rasmussens åbne scenografi, der får betragtelig hjælp af Súni Joensens lysdesign.
ROMEO + JULIE er ikke nogen nem forestilling at gå til, men den har format. Teaterchef Nikolaj Mineka og Teatret Møllen har formået at løfte opgaven om en genforeningsforestilling og dermed bekræftet Teatret Møllens særstatus i det dansk teater. Det fortjener at blive husket i fremtiden.
ROMEO + JULIE ender som en tidløs beretning om de langsigtede omkostninger som krig kan have – også for en ung generation.
Men iscenesætteren Rasmus Ask får også betonet nødvendigheden af soning i sin forestilling, og det er måske i virkeligheden dens største fortjeneste. Den tyskfødte Prins Richards danske enkes tilstædeværelse på premiereaftenen blev derved også mere end en tom royal gestus, men en smuk påmindelse om, hvorledes at genforeningen rent faktisk bar frugt.
(Michael Søby)
