-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

KNUDSEN & LUDVIGSEN

- OG DET STORE DYR

 

★★★★★★


"Dum og dejlig" er titlen på en af de mange muntre og iørefaldende sange i den norske animationsfilm KNUDSEN & LUDVIGSEN - OG DET STORE DYR ("Knutsen & Ludvigsen 2 - Det store dyret") . Sangens titel kunne også være filmen overskrift, for der er noget befriende og ganske elskeligt åndsvagt over handlingen. Helt bevidst har man indtryk af, og de norske instruktører Gunhild Enger og Rune Spaans fortjener ros for at fastholde den stolte norske tradition for spøjse børnefilm, der for alvor tog fart med "Bjergkøbing Grand Prix" i 70'erne, fremfor at lægge sig i sporet fra Pixar og Disney.

Manuskriptet flagrer såvel i øst og vest som i syd og nord, men den gakkede humor, som også voksne vil forstå at værdsætte, fornægter sig sjældent.
Henrik Koefoed (i rollen som Knudsen) og Jens Jacob Tychsen (i rollen som Ludvigsen) udgør et gævt og grinagtigt makkerpar, der er bosat i en tunnel, indtil en fæl konduktør smider dem ud. Og hvad gør de så?

Torben Zellers Kaptajn Knudsen og Søs Egelinds Gudrun bidrager ligeledes positivt til løjerne, og filmens godmodige tone gør den brugbar både for mindre og lidt større børn.

KNUDSEN & LUDVIGSEN - OG DET STORE DYR kan næppe betegnes som den store filmkunstneriske landvinding, men man morer sig ganske godt, mens man ser den.







 






 











 

N & I