-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

NOMADLAND

★★★★★★


Frances McDormand fik sit kunstneriske gennembrud og den første af syv Oscar-nomineringer takket være en markant birolle i Alan Parkers sydstatsdrama "Mississipi Burning". "Fargo" og "Three Billboards Outside Ebbing, Missouri" indbragte hende to af de gyldne statuetter, og for nyligt føjede hun yderligere to Oscars til samlingen for at have produceret og spillet hovedrollen i NOMADLAND. Fuldt fortjent, eftersom NOMADLAND ikke blot fremstår som årets bedste amerikanske film, men tilmed indeholder Frances McDormands fineste skuespillerpræstation.

Instruktøren Chloé Zhao vandt ligeledes to Oscars for denne næste semidokumentariske men samtidig dybt sanselig rejse gennem Donald Trumps forsømte USA. Et land tynget af fattigdom, der ikke blot rammer enkelt individer, men som også lægger byer øde. NOMADLAND har dog også blik for naturens skønhed - sublimt indfanget i Joshua James Richards billeder - og de husløse individers sammenhold.

Chloé Zhaos visuelle fornemmelse og hendes epati med filmens farverige persongalleri gjorde sig også gældende i "The Rider", der stadig hører blandt de bedste film, som Cinemateket har ophøjet til månedens film.

Chloé Zhao modtog også Oscar-nomineringer for at have klippet filmen og for manuskriptet, som er baseret på Jessica Bruders bog af samme navn. Kun to professionelle skuespillere medvirker - ud over Frances McDormand ses veteranen David Strathairn ("Good Night, and Good Luck") som en normade, der får et godt øje til den rodløse Fern. En kvinde, der stadig forsøger at bearbejde tabet af mand, hus og by.







 






 











 

I