MADELEINE OG DRØMMENE

★★★☆☆☆

"Det er mærkeligt med børn. Sammen med lykken blæser også en skygge ind i værelset." Det er en af replikkerne fra Jokum Rohdes nye skuespil MADELEINE OG DRØMMENE – skrevet specielt til Kolding Egnsteater og på gæstespil i Mungo Park, Allerød.

Udgangspunktet er Madeleine McCann-sagen, men hvis man tror, at man får den serveret i den sædvanlige sensationshungrende tv-stil, så tager man fejl. Dramatikeren Jokum Rohde vil heldigvis meget mere, men desværre også alt for meget, når han mixer den lille Madeleines forsvinden med Faust og egen svulstig dialog.

Skuespillerne kæmper ihærdigt for at få alvor og komik såvel som realisme og surrealisme til at gå op i en højere enhed, og hverken Morten Kjær eller Kristine Nørgaard gør det forgæves. Han svinger dygtigt fra grotesk morskab til pervers farlighed, og hun fanger den vedvarende pine i moderen, der aldrig får svar.

Man aner også talent i den unge Emil Aleksander Rostrups iscenesættelse – ikke mindst i måden at bruge rummet på og med kyndig assistance fra scenografen Ditte Tygesen. Vi keder os derfor sjældent, selvom Jokum Rohdes tekst bestemt er lang nok.

Men bliver vi for alvor klogere på livets uløselige mysterier og hvordan vi håndterer dem? Nej, vi sidder desværre tilbage uforløste. Men gudskelov uden samme smerte som forældre til et forsvundet barn.

(Michael Søby)