TYSKTIME

★★★★☆☆

Intet filmår uden mindst en af disse velproducerede tyske film, der vidner om befolkningens selvrensagelse efter krigsforbrydelser under 2. verdenskrig. Forlæget er ofte litterært og den visuelle stil temmelig ensartet, men ikke desto mindre bliver vi mindet om, hvor mange komplekse historier, der ofte gemmer sig i Tysklands fortid.

Også TYSKTIME ("Deutschstunde") indeholder et faderopgør, der samtidig tjener som et opgør med nazitidens idealer. Forfatteren Siegfried Lenz fik i 1968 et gennembrud med romanen, og instruktøren Christian Schwochow slog sit navn fast herhjemme med portrætfilmen PAULA om malerinden Paula Modersohn-Becker.

TYSKTIME inddrager også tysk malerkunst i sin fortælling i sin beretning om drengen Siggi, der finder et åndeligt frirum hos maleren Nansen. Det forstår man sådan set godt, for den nazistiske fader er ikke overraskende en sadistisk politimand og hans sammenbidte viv (traurigt fremstillet af Sonja Richter) gør ikke stemningen i hjemmet meget bedre.

Trods flere nydelige passager bliver TYSKTIME aldrig en sanselig filmoplevelse som den Oscar-nominerede "Værk uden skaber". Her er i stedet tale om en filmatisering lige efter bogen og uden de store overraskelser. Først i filmens sidste tyve minutter tager den nogle overraskende drejninger og giver fortællingen nogle perspektiver, vi ikke havde set komme.

Levi Eisenblätter bærer flot sin hovedrolle som den lille Siggy, og Tom Gronau gør ligeledes en god figur som den ældre Siggy, der stadig lider under fortidens synd. Ulrich Noethen ("Comedian Harmonists") huskes måske som Himmler i "Der Untergang", og formår trods alt at gøre den strenge fader til et menneske.

Sonja Richter har aldrig virket så sjælelig forkvaklet som i denne rolle. Fans af TV-serien om den rådsnare hund "Rex" vil desuden glæde sig over et gensyn med Tobias Moretti i rollen som maleren.

TYSKTIME egner sig emnemæssigt godt til undervisningsbrug, og så må man håbe, at de unge ikke finder tempoet i den over to timer lange film for slæbende.