TAK FOR LORT

★★★★☆☆

Den relativt nyuddannede iscenesætter Camille Sieling Langdal får sig et bemærkelsesværdigt gennembrud på Teater Momentum i Odense i samarbejde med den debuterende teatergruppe Zaragoza. Hun og de fire skuespillere har selv skrevet manuskriptet, der tager udgangspunkt i de græske myter.

Kongeparret Kronos og Rhea var også søskende, men det afholdte dem ikke fra at få seks børn. Kronos åd de fem, men den sidst ankomne (Zeus – med kælenavnet Sovs!) efterlod moderen på en lille græsk ø med en ged som amme og stedmor. Kronos fik i stedet serveret en månesten, og den ligger tungt i maven resten af forestillingen.

Vi er befriende langt fra den danske socialrealisme, der har hjemsøgt den danske dramatik i generationer, men Camille Sieling Langdal formår alligevel at flette hints til corona-pressemøder og afspritning ind i en herligt gakket handling.

TAK FOR LORT er tilsyneladende det glade vanvid, men anrettet med sikker hånd og med fire spilleliderlige skuespillere, der tør gå planken ud.
Simon Kongsted er formidabel som selvfed konge med maveonde, og Isa Marie Henningsen gør sin gedemor til en kæk repræsentant for en i scenisk sammenhæng underrepræsenteret dyreart. Jeppe Ellegaard Marling tegner et muntert portræt af den næsten barn- og barmløse Rhea, men er endnu bedre som Tjarles, kongens væbner. Thomas Diepeveen kommer med et originalt bud på rollen Zeus (undskyld – Sovs), der ikke uden grund virker godt træt af forældregenerationen.

Teatergruppen Zaragoza får med andre ord en fornem debut, og i Camille Sieling Langdals opfindsomme iscenesættelse ender TAK FOR LORT som meget mere end et dristigt forsøg. En forfriskende sejr, der lover godt for den kommende sæson på Teater Momentum.

(Michael Søby)