★★★★★☆
Det virker yderst passende, at en forestilling med titlen DE HOVEDLØSE gæsterspiller på et teater med navnet Republique.
Forestillingens rammehistorie transporterer os da også tilbage til Marie-Antoinettes Frankrig – mens hovedet endnu sad på dronningen. En skuespillertrup fremfører et lille stykke om fremtiden for La Reine og med et enkelt magisk greb bringer scenografen Frederikke Dalum os frem til vor tids Paris.
Her møder vi en lille familie bestående af Manon, brødrene Phillippe og Marcel samt deres far.
Manon bliver nærmest ved et tilfælde fortalter for De Gule Veste. Mens storebror Phillippe arbejder for politiet, beslutter lillebror Marcel, at han også vil have del i søsterens berømmelse og bliver en af de mindre opvakte fyre med gul vest. Deres aldrende far er ex-bokser, men hans angst forhindrer ham i at deltage i De Gule Vestes demonstrationer. Alle fire kæmper de med at finde fornuft i et samfund uden mening, mens Frankrigs stolthed Notre Dame står i flammer.
Vi har absolut ingen problemer med at relatere til de scenarier, som dramatikeren Nanna Tüchsen på så glimrende vis lægger frem for os. Her er tydeligvis en ung dramatiker, der vil os noget og ved hvordan hun skal formidle det.
I instruktøren Johan Sarauw og hans co-instruktør Anna Malzer (Mungo Parks nye direktør) har hun haft to fortrindelige fødselshjælpere, der virker får materialet til at leve. En lille talebox bruges opfindsomt, så alle de medvirkende kommer til orde, og de fire skuespillere giver alle nogle friske bud på disse jævne mennesker, der blot kæmper for at få deres hverdag til at fungere uden at blive hånet af landets mest priviligerede.
Malin Rømer Brolin-Tani har dobbelt-rollen som Marie-Antoinettes og Manon, og især den sidste giver hun et dejligt nærvær, som gør indtryk. Jonas Munck Hansen viser, at han nu magter en større rolle og der er ægte smerte i hans frustrerede politimand.
Henrik Prip låner sjælelig tyngde til rollen som den gamle nedslidte fader og Kasper Dalsgaard får noget af et gennembrud som den stakkels Marcel, der – den gule vest til trods – ikke er klædt mentalt på at håndtere den udvikling, han er blevet en del af.
Mungo Parks direktør og forestillingens co-instruktør Anna Malzer kan godt tillade sig at være stolt, for DE HOVEDLØSE er blevet engagerende og fornyende samtidsteater, der virker inspirerende på så mange planer.
(Michael Søby)
