NØDDEKNÆKKEREN

★★★★☆☆

George Balanchines NØDDEKNÆKKEREN er traditionen tro tilbage på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor den bor så smukt.

Copenhagen Phil under ledelse af Christian Øland sørger for, at Pjotr Tjajkovskij udødelige musik ydes fuld retfærdighed. Ensemblet kunne ikke beskyldes for at være prangende denne eftermiddag, men de kæreste balletbørn formår at smelte alle hjerter.

Silvia Selvini og Samuel Zaldivar gav et rutinepræget bud på sukkerfeen og hendes kavaler og Wilma Giglios arabiske kaffe forekom også lidt lunken. Men Oliver Starpov havde en fest som Mor Mangebørn.

Men Anthony Wards eventyrlige kostumer og scenografi appellerede på indtagende vis til børnene i os alle. Musene syntes ganske vist store som rotter for en lille spirvip, og de lignede slet ikke de små nuttede skabninger, vi kender fra andre opsætninger.

Atter kom englebørnene forestillingen til undsætning, og når de så bliver lledsaget af noget af det mest vidunderlige balletmusik overhovedet, ønsker man virkelig alle en glædelig jul.

(Michael Søby)