CORPUS EPISODES:

MOTHER 2#

★★★☆☆☆

4 koreografer har sat sig for at udforske begrebet "Mor" via dans, og Tim Matiakis, den kunstneriske leder af det lille Corpus ensemble, lagde selv ud. Denne eftermiddag han har dog overladet scenen og dermed den anden episode til koreografen Hilde Sandvold.

De 5 dansere kommer til syne under den aflange scene, som de snart indtager i tjekket tøjstil til lyden af technomusik.

Hver giver de meget fysiske bud på, hvad det er, at de har fået af deres mor. Alexander Stæger lægger stærkt ud med et vidunderligt mix af linedans og store følelser. Talentfulde Marco Høst har bl.a lært at sjippe og i Hazuki Kojimas lyrisk kropsprog aner man tilmed en sjælelig arv.

Sammen fremhæver de 5 dansere også den rent kropslige arv, men herefter savner forestillingen fokus og den direkte publikumskontakt fungerer ikke optimalt. I forhold til flere af de tidligere Corpus-forsøg i Prøvesal A aner man dog fremskridt, men det er sandelig stadig plads til forbedringer.

(Michael Søby)