POMS

– DANS FOR LIVET

★★★☆☆☆

Cheerleader-fænomenet er desværre ikke noget ukendt begreb herhjemme, omend det gud være lovet ikke har opnået samme udbredelse som i USA.

Handlingen i POMS – DANS FOR LIV udspiller sig da også i USA, hvor den kræftsyge Martha sælger ud af sine ting med henblik på at tilbringe sin sidste tid blandt andre ældre i Sun Springs. Det synes i starten at være en uheldig beslutning, eftersom Martha tilsyneladende ikke har meget tilfældes med de øvrige beboer i området, men da hun først beslutter sig for at bidrage til fællesskabet ved at starte en cheerleading-hold, får hun også et sjovere liv.

Instruktøren Zara Hayes finder en tålelig balance mellem morskab og sentimentalitet i sin skildring af Marthas kamp for at genfinde viljen til livet samtidig med at kræften æder hende op.

POMS – DANS FOR LIVET er flere gange i overhængende fare for at ende i det rene pjank, men det alvorlige fundament for filmen og nogle få vitale præstationer holder sammen på filmen. Diane Keaton er heldigvis ikke helt så overkæk, som hun ofte fremstår efter, at hun er havnet i bedstemor med slag i-rollefaget.

Man nyder dog især Jacki Weaver som hendes spøjse nabo og Celia Weston som magtsyg sydstatsstrigle. Det er flere afro-amerikanske kvinder med i cheerleader-gruppen, men de synes hverken af have interesseret manuskriptforfatterne eller instruktøren synderligt.

I stedet får vi en meget kunstig romance mellem Sun Springs eneste unge mand og en rivaliserende cheerleader-pige. Diane Keaton, der også står anført som medproducent på filmen, får dog rigelig med plads i en film, hvor fællesskabet ellers synes at være målet.

Men er man en olding, der ikke får udnyttet sin energi maksimalt, er der muligvis inspiration at hente hos disse gæve og kun momentvis groteske gimber.